Som mange uden tvivl husker, så afskaffede regeringen sidste år den mere end tre hundrede år gamle tradition med Store Bededag som en kirkelig fridag.
Begrundelsen, må man forstå, var den, at de dovne danskere skulle tvinges til at arbejde en dag længere om året.
Som bekendt har statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange jamret sig over, at danskernes arbejdsmoral er for lav.
I år bliver det således første gang i over tre hundrede år, at danskerne ikke kan fejre deres traditionelle Store Bededag.
Men salget af de traditionelle varme hveder er trods alt ikke blevet forbudt, og der kan vist ikke herske megen tvivl om, at salget vil eksplodere i dag.
Eksplodere som en protest, ligesom tegn i sol og måne tyder på, at rigtigt mange danskere ikke har i sinde at opgive deres traditionelle feriedag.
”Make Store Bededag great again”
De seneste uger har bagere og supermarkeder haft travlt med at gøre reklame for hveder.
Det sker med slogans som ”Make Store Bededag great again” og ”Hos os kan du stadig bede om en hvede”, skriver Ritzau.
Det budskab ser ud til at blive fulgt af et flertal af befolkningen.
Således viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau, at 58,6 procent af de adspurgte oplyser, at de også i år planlægger at spise hveder i forbindelse med Store Bededag.
Samlede en masse bededage
I og med, at Store Bededag ikke på nogen måde har oprindelse i bibelske fortællinger, er der tale om en hel speciel dansk helligdag, som ikke findes andre steder end i Danmark.
Da biskop Hans Bagger sin tid indførte Store Bededag og fik den blåstemplet og ophøjet til lov af Kong Christian den Femte den 27. marts 1686, var formålet at samle og afløse en række forskellige bededage.
De var opstået i løbet af 1600-tallet, hvor tiderne var hårde og den forarmede befolkning led.
Danmark var dengang involveret i både trediveårskrigen, der var en religionskrig mellem katolikker og protestanter, samt i ikke færre end tre forskellige svenskekrige.
Dertil kom pest og hungersnød og ikke mindst plyndringer begået af både egne og fremmede tropper.
Af samme grund havde kirkerne stor søgning af folk, der ikke så anden udvej end at bede Gud om hjælp, og det blev systematiseret af kirken i form af en mængde forskellige faste bededage.
Og som den sjællandske biskop med kongelig velsignelse altså afskaffede og samlede i en enkelt.
Var ikke Struensee’s idé
Det har tidligere været en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge og rådgiver, Johan Friedrich Struensee, der indførte Store Bededag.
Men som nævnt havde dagen eksisteret i næsten hundrede år, da Struense gennemførte den store helligdagsreform af 20. oktober 1770.
Tværtimod var Store Bededag en af de helligdage, der overlevede Struense’s helligdags-massakre, hvor ikke færre end 22 af årets helligdage og dermed også fridage blev afskaffet.
Blandt andre blev Helligtrekongersdag, 3. Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag afskaffet som officielle helligdage.
De skulle herefter ikke længere være fridage, men bruges til “arbejde og nyttig gerning,” som Struensee dengang udtrykte det.
Her lyder regeringens argument for afskaffelse af Store Bededag som et ekko af Struensee, der som bekendt endte sine dage med at blive halshugget og derpå parteret og lagt på hjul og stejle.
Kilder til denne artikel:
https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/store-bededag
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/store-bededag/
https://www.tvmidtvest.dk/kort-nyt/6-ud-af-10-vil-saette-hveder-paa-bordet