Af Zubair Mumtaz, oversat af Bitten-Kirsti Nielsen
Indledning
Spændingerne eskalerer i Mellemøstlandene, hvor Iran sender missiler og droner mod Israel og sælger våben til russerne samtidig med, at de opfordrer de omkringliggende lande til at give Israel og USA en lærestreg.
Den amerikanske dollar
Så er det mere fremadrettet, når BRICS alliancen opfordrer Mellemøstlandene til at udskifte dollaren som betalingsmiddel med brugen af landenes lokale valutaer. BRICS alliancen, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika har nu udvidet sit medlemstal og inkluderer de olieproducerende lande såsom De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Etiopien og Iran, og forventes at kunne styrke de økonomiske bånd til Kina og Indien, som er Emiraternes største handelspartnere. Meget her varsler om nye tider.
Beslutningen om at forlade den amerikanske dollar som betalingsmiddel for olie er en del at en større bestræbelse på at mindske afhængigheden af det amerikanske finansielle system og fremme brugen af lokale valutaer. Dette tiltag kunne få væsentlige konsekvenser for den globale oliehandel og det bredere internationale finansielle system. BRICS-blokken, som har en større del af det globale BNP end G7 landene, når der justeres for købekraftparitet, forventes at opnå øget økonomisk og politisk indflydelse gennem deltagelse i alliancen.
Hvorom alt er, så byder overgangen fra US dollaren som betalingsmiddel for olien på visse udfordringer. US dollaren er bredt accepteret som betalingsmiddel for olie og gas, mens lokale valutaer kun udgør en lille brøkdel af al handel og transaktioner. Desuden ville det komplekse initiativ med etablingen af en fælles BRICS valuta for at forbedre betalingsmulighederne kræve enstemmig enighed i alle medlemslandene med hensyn til valutakursen og et omfattende antal finansielle reguleringer.
På trods af disse forhindringer er BRICS alliancen vedholdende med deres bestræbelser på de-dollarisering, hvilket kunne få væsentlig betydning for det globale finansielle system og USA’s indflydelse. En udskiftning af US dollaren kunne mindske effektiviteten af USA’s sanktionspolitik, som er et afgørende redskab i udenrigspolitikken til bekæmpelse af terror netværk, useriøse regimer og kriminelle netværk.
Dollarens dominans
USA’s dominerende rolle i den globale økonomi har haft betydelige konsekvenser for vækstmarkederne*. På den positive side har dollarens stabilitet og accepterede status som reservevaluta gjort det muligt for vækstmarkederne at få adgang til billigere finansiering og har mindsket deres sårbarhed over for valutakurs risici. Men der er også ulemper såsom mulighed for korruption og økonomiske ubalancer, som kan føre til global økonomisk ustabilitet og konflikter.
En af de mest signifikante konsekvenser af dollarens dominans er vækstmarkedernes stigende sårbarhed over for globale økonomiske stød. Disse lande er ofte stærkt afhængige af international finansiering såsom hjælp fra udlandet og udlandets direkte investeringer, som gør dem endnu mere sårbare over for bevægelserne på de globale finansielle markeder, ændrede beslutninger hos investorerne eller økonomiske nedture i de større økonomier.
Vækstmarkederne har også udfordringer i forbindelse med en valuta risiko. Den lokale valutas styrke, niveauet for økonomisk udvikling og afhængighed af international handel og finans er alle faktorer, som bestemmer virkningerne af et lands fravalg af dollaren. Udviklingslandene vil også kunne opleve valuta ustabilitet og inflation, som kan påvirke handel og investeringsstrømme og gøre det mere problematisk for landene at få adgang til de internationale markeder.
US dollarens dominans på den globale økonomi har haft skadelige virkninger for vækstmarkederne, især når dollaren har stået stærkt. En robust dollar kan resultere i forhøjet økonomisk ustabilitet på vækstmarkederne pga. depreciering af valutakursen, begrænsning af kredit tilgængelighed og reduceret kapitaltilstrømning. Påvirkningen af en stærk dollar er alvorligere for vækstmarkederne end for de avancerede økonomier, da de førstnævnte har begrænset fleksibilitet i deres pengepolitik og måske mangler nødvendige ressourcer for at kunne reagere på de negative konsekvenser af en stærk dollar.
De seneste fald i Taiwans valuta til det laveste i næsten otte år understreger de udfordringer, vækstlandene står over for i håndteringen af en stærk dollar. Tilsvarende betyder det rekordlave niveau, som Indiens rupee nåede, en betydelig devaluering af valutaen i forhold til den amerikanske dollar.
BRICS alliancens nylige forslag til Mellemøstlandene om at ophøre med at acceptere betaling af olie i dollars og i stedet bruge lokale valutaer kunne få vidtrækkende følger for den globale økonomis afhængighed af US dollaren. Dollaren bliver i vid udstrækning opfattet som en reservevaluta og et udvekslingsmiddel for lande, som af forskellige årsager ligger inde med reserver bl.a. for at kunne modstå økonomiske stød. US dollarens dominerende rolle er først og fremmest forbundet med dens centrale rolle i olieprisfastsættelse, da mere end 90% af transaktionerne på valutamarkederne er angivet i dollars.
BRICS landenes bestræbelser på at blive dollaren kvit i det internationale finansielle system vil kunne svække effektiviteten af de amerikanske sanktioner, som er afgørende redskaber i udenrigspolitik særlig i kampen mod terror netværk, utilregnelige regimer og kriminelle organisationer. Hvis flere lande tilslutter sig brugen af lokale valutaer som oliebetalingsmiddel, vil US dollarens andel som officiel reservevaluta kunne falde yderligere og svække dens status som verdens største reservevaluta.
Imidlertid er en udskiftning af dollaren ikke uden problemer. Dollarens dominans et dybt forankret, og en overgang til alternative valutaer ville kræve, at talløse eksportører, importører, lånere, långivere og valutahandlere over hele verden hver især skulle vælge at bruge andre valutaer. Desuden omfatter BRICS alliancen lande med forskellige økonomier, politik og geografiske uligheder, som ville gøre en konsensusbaseret beslutningstagning til en kæmpe opgave.
Trods disse forhindringer står BRICS alliancen fast på deres forfølgelse af en udskiftning af dollaren, som kan få betydelige konsekvenser for det globale finansielle system og USA’s indflydelse. Mens et skift fra US dollaren vil kunne underminere US sanktionernes effektivitet, vil det også kunne fremme større økonomisk og finansiel autonomi for de deltagende lande og potentielt bidrage til global økonomisk stabilitet.
Man må konkludere, at BRICS alliancens forslag til Mellemøsten om at stoppe med at handle olie i US dollars vil have globale økonomiske konsekvenser. Hvis dette skift sker, kunne det udfordre dollarens dominans som verdens reservevaluta og påvirke US sanktionerne og den globale finansielle stabilitet.
Vækstmarkederne, som er stærkt afhængige af dollaren, kan komme til at stå over for en valutarisiko, økonomisk ustabilitet og sårbarhed over for eksterne stød. Dollarens dominans begrænser deres pengepolitiske fleksibilitet og påvirker handelskonkurrencen og økonomisk vækst.
——————–
*lande, som går fra en udviklingsøkonomi mod en industrialiseret økonomi
Zubair Mumtaz er konfliktanalytiker tilknyttet National Defence University med speciale i Asien.
Oversat fra engelsk af Bitten-Kirsti Nielsen
Eurasia Review: BRICS and De-Dollarization Efforts – Analysis