Det sendte chokbølger gennem Danmark, da den 400 år gamle og elskede børsbygning i går brændte, hvorefter det ikoniske dragespir styrtede til jorden.
Men alle er enige om, at nu handler det om at få genopført den smukke bygning.
Samtidig er efterforskningen gået i gang: Hvordan kunne det ske?
Det er sket så mange gange gennem årene. Hvorfor lærer vi ikke af fortiden? Gennem de senere år er flere ikoniske bygninger brændt ned til grunden, skriver Politiken, der har samlet en række eksempler:
Svinkløv Badehotel
Christiansborgs Slotskirke
Odd Fellow Palæer
Dehns Palæ
Sparreholm Gods
Frihedsmuseet
K.B. Hallen
Men hvorfor sker det igen og igen?
Det sker ofte under renovering
Én forklaring går igen og igen hos eksperterne:
Når en gammel bygning skal renoveres og bliver til en byggeplads, vokser risikoen for brand.
“Kigger vi på det historiske, er der ingen tvivl om, at når vi har store brande på ældre ejendomme, så er det meget ofte i forbindelse med renoveringsarbejde”, siger brandteknisk rådgiver Marcello Francati til Berlingske.
Det kan være i forbindelse med såkaldt “varmt arbejde” såsom at lægge tagpap eller lodde kobber, at brandfaren vokser.
Det var netop sådant et arbejde der var i gang på Børsen, hvor det store kobbertag skulle renoveres.
Branden opstod tirsdag morgen i den del af Børsen, hvor håndværkerne var i gang med at arbejde. Brandalarmen lød klokken 7.36 og få minutter efter kunne håndværkerne se røg komme op nedefra.
Politiet har talt med håndværkerne, og efterforskningen går nu i gang for at finde årsagen til branden.
“Men det kan være alt fra en elektrisk brand til uforsigtighed med ild. Det kan være alle mulige årsager. Det er farligt at lægge sig fast på, at det er varmt arbejde” siger brandrådgiver Jens Kastvig til Berlingske.
Marcello Francati er sikker på, at undersøgelserne især vil rette sig mod renoveringsarbejdet. Han understreger også, at der kan være mange årsager såsom gnister, der ryger ned mellem to gulvbrædder, skærebrænder, vinkelsliber, varmekanoner og tørreapparater. (JP)
Én bestemt forklaring udelukker han dog:
“Det her med en håndværker, der render rundt med en smøg i flaben, det ser man altså ikke på de steder, hvor der er åbenlys brandfare. Den forklaring bør udelukkes.” (JP)
Kontrollen med brandfaren er skærpet med blandt andet brandvagter efter arbejdstid, forklarer eksperterne. Men det har altså ikke været nok.
Vi sikrer ikke vores gamle bygninger ligeså godt som i flere andre lande. Vi har færre krav til brandsikring i loven, siger Bjarne Nigaard fra Beredskabsstyrelsen til Politiken.
I Danmark er det ejeren af bygningen, der har ansvaret for at passe på bygningen og få den forsikret, siger Birthe Juel fra Historiske Huse til Politiken.
Det lyder, som om der er grund til at stramme op på krav og regler i lovgivningen.
Det vil koste mange penge og tage mange år at genopbygge Børsen. Men der er ingen tvivl om at det skal ske – og at det vil ske.