Den Korte Avis | Ny måling rammer regeringen rent på kæben – nu vakler den videre uden klar retning

Den Korte Avis | Ny måling rammer regeringen rent på kæben – nu vakler den videre uden klar retning


Regeringen blev dannet med et projekt, der gik ud på at skabe en bred samling hen over midten i dansk politik

 

Dette brede samarbejde var et forsøg på at skabe klarhed og stabilitet i en situation, hvor valgresultatet kunne sende dansk politik ud i rod og ustabilitet.

 

Tanken var i sig selv prisværdig. Danmark havde og har ikke brug for kaotiske tilstande – og da slet ikke i en situation, hvor vi befinder os midt i store og farlige internationale spændinger.

 

På det internationale plan er det da også lykkedes for den sammenbragte regering at skabe sig en klar og stabil identitet – med den stærke støtte til Ukraine som et afgørende holdepunkt.

 

Man har haft en klar holdning til den historiske kamp om Ukraine. Den får fuldtonende støtte fra danskerne.

 

Her satsede regeringen og vandt politisk.

 

Regeringen har også forstået betydningen af et stærkt dansk forsvar. Den har skabt et meget bredt flertal for en meget stor forøgelse af forsvarsbudgettet, der sikrer, at Danmark lever op til NATOs krav.

 

Onsdag aften landede Troels Lund Poulsen en bred aftale om udmøntningen af en del af denne store bevilling. Han holdt også fast i, at der skal være værnepligt for kvinder på lige fod med mændene.

 

Alligevel klarer regeringen sig elendigt i meningsmålingerne. Det bliver bekræftet af en helt ny meningsmåling.

 

 

Ny måling fra Epinion

DR offentliggør her til morgen en meningsmåling fra Epinion under overskriften:

 

“Ny måling er den dårligste for Venstre nogensinde: “Det er katastrofalt”.

 

Venstre står til bare 6,5 % i målingen. Ved valget i efteråret 2022 fik partiet 13,3 %, som blev betragtet som et stort nederlag for partiet.

 

Ved den seneste måling fik Venstre 8,6 %. Det er altså indtil videre kun blevet værre under den nye formand Troels Lund Poulsen.

 

De frafaldne Venstre-vælgere er gået til Liberal Alliance (22%), Danmarksdemokraterne (11%), De Konservative (8%) og Moderaterne (6%)

 

Regeringen går voldsomt tilbage

De tre regeringspartier er samlet set gået voldsomt tilbage. Ved valget fik de tilsammen 49,5 %.

 

I dag står de til 31,5 %.

 

Socialdemokratiet er gået tilbage fra 27,2 % til 19,2 %.

 

Moderaterne står til 5,8 % mod 9,3 % ved valget.

 

Og denne katastrofale måling er ikke en enlig svale. En måling i sidste uge fra Megafon viste stort set samme resultat for Venstre og for regeringen som helhed.

 

Vælgerne kan ikke identificerer sig med regeringen

Noget er tydeligvis gået helt galt for Mette Frederiksen og hendes koalition. Vælgerne kan slet ikke identificere sig med den – selv om de altså går stærkt ind for den helt centrale Ukraine-politik og forsvarspolitik.

 

Regeringens elendige opbakning er en påmindelse om, at politik langt fra kun handler om enkeltstående beslutninger og resultater. Politik handler i høj grad om identitet. Føler jeg som vælger, at det er min regering, der bygger på mine værdier?

 

Her møder vi allerede en væsentlig del af forklaringen på, at det går så elendigt for SVM-regeringen.

 

På ét punkt hænger den ganske godt sammen, nemlig Ukraine. Her har den gjort en god, helstøbt indsats. Og Danmarks engagement i Ukraine har uomtvisteligt haft én yderligere vigtig effekt: Forsvarspolitikken har fået en langt stærkere placering i dansk politik.

 

I den forbindelse har det været interessant at iagttage forløbet omkring værnepligt for kvinder.

 

Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance forsøgte at score points på at være imod den kvindelige værnepligt. Men efter alt at dømme fik de hurtigt kolde fødder. Da det kom til stykket, havde de ikke lyst til at tage et stort opgør på dette spørgsmål.

 

De fornemmede formentlig, at de fleste danskere var opsatte på, at der blev skabt et forhandlingsresultat på Christiansborg, der satte forsvarsviljen i centrum og ikke lod sig distrahere af det taktiske spil om at score stemmer på nej til kvindelig værnepligt.

 

Danskernes besked til beslutningstagerne er, at man skal lade være med at undervurdere befolkningen. Befolkningen vil ikke have skønsnak og taktiske manøvrer – den vil have politiske beslutninger, der afspejler alvoren i den aktuelle internationale politiske situation.

 

Men her fornemmer man én vigtig årsag til, at SVM-regeringen har været i den grad ude af stand til at få en god kontakt til vælgerne.

Danskerne bliver præsenteret for nye ministre, som ikke siger dem en pind. Man har i huj og hast flikket en regering sammen, som for en stor del ikke siger vælgerne noget, og som derfor heller ikke aftvinger respekt.

 

Samtidig har de rutinerede kræfter i denne regering ikke nogen stor popularitet. Lars Løkke er et eksempel. En del vælgere vil måske nok på forespørgsel svare, at han er dygtig. Men respekteret?

 

Dansk politik står i dag i en meget paradoksal situation:

 

De fleste af landets centrale politikere er ikke specielt folkekære. Mette Frederiksen opnåede jo betydelig popularitet i forlængelse af corona-krisen, men den er blegnet kraftigt.

 

Det giver en noget paradoksal situation:

 

Vælgerne mener sådan set, at toppolitikerne gør en del rigtige og vigtige ting – især i forsvarspolitikken, som jo i dag er blevet meget central. Også håndteringen af corona-krisen havde stor folkelig opbakning.

 

Men det er, som om der er kommet et tvesyn hos vælgerne:

 

De mange fornuftige og ligevægtige danske vælgere har ofte en god fornemmelse for, hvad der er politisk vigtigt og rigtigt. Det blev blandt andet demonstreret under corona-krisen, og det bliver nu demonstreret i forhold til Ukraine og forsvarspolitikken.

 

På begge områder fik statsminister Mette Frederiksen da også stærk støtte fra vælgerne til sin linje.

 

Men nu er der stor folkelig usikkerhed om, hvad regeringen egentlig vil. Denne usikkerhed fik ekstra næring af sådan noget som afskaffelsen af store bededag.

 

Slingrende politik

Afskaffelsen af store bededag er et eksempel på regeringens uklare og slingrende politik på vigtige områder.

 

Danskerne skal arbejde mere, sagde Mette Frederiksen. Det var derfor store bededag blev afskaffet.

 

Det har hun gentaget flere gange.

 

Vælgerne var ikke bare utilfredse med dette. Mange syntes, at indgrebet var helt ud i det blå. Man fjernede ikke bare store bededag. Man skabte politisk mistillid og usikkerhed.

 

Men i dag til 1. maj møderne siger hun så efter hård kritik, at det er en misforståelse. Danskerne skal ikke arbejde mere.

 

Socialdemokratiet gik til valg på, at asylansøgere skulle sendes til et center i Rwanda og de nåede langt i planlægningen. Tilstrømningen skulle begrænses.

 

Men efter regeringsdannelsen blev den plan droppet. Nu skulle sådanne centre være et EU-projekt.

 

Og Moderaternes EU-kandidat Stine Bosse kunne meddele, at Danmark burde tage imod 7000 flygtninge om året som led i en EU-aftale.

 

Regeringen har bakket op om børns mulighed for kønsskifte. Men nu kommer undervisningsminister Tesfaye med en klar holdning, der peger i en helt anden retning i tråd med fakta: Der er to biologiske køn.

 

Regeringen har sagt, at det er vigtigt, at flere tager en erhvervsfaglig uddannelse og at færre går i gymnasiet, hvor det faldende faglige niveau skal hæves.

 

Men regeringen har undveget den helt nødvendige stramning, det er at hæve adgangskravet til gymnasiet, som er det eneste effektive redskab.

 

I dag lyder der så tilsyneladende andre toner. Regeringen er på vej med en reform, der vil hæve karakterkravet for adgangen til gymnasiet, skriver Politiken.

 

Det vil være et vigtigt skridt. Men hele forløbet her og på de andre områder har været alt for uklart.

 

Hele denne usikkerhed har været med til at sende Mette Frederiksen og hendes regering ned i et hul, som de måske ikke kommer op af inden næste valg.

 

Mens Mette Frederiksen kæmper for at komme op af hullet, stjæles opmærksomheden af friske underholdende ansigter som Alex Vanopslagh. Han har måske ikke ligefrem nogen overbevisende forsvarspolitik. Men han kan skabe en ‘feel good’- stemning, især blandt unge.

 

Moderaterne kan på nogle måder minde om De Radikale, og det har ikke den store appel til vælgerne. Venstre er i koma efter formandskaos og katastrofale målinger. Ny krise venter, når der skal indføres en CO2 afgift på landbruget. Bortset fra Morten Dahlin er Venstre stort set tavs på værdipolitikken, der burde være partiets kerneområde.

 

Tilbage er Socialdemokratiet, der står som det regeringsparti, der skal trække regeringen op af hullet – ikke kun i den traditionelle velfærdspolitik, men også i hele værdipolitikken.





Source link