Af Ib Klavsen.
To korte artikler om propaganda (læs her og her) har forhåbentlig givet en påmindelse om, at propaganda er både bredere og dybere end fake news. Et udtryk, der blev gjort populært af præsidentkandidat Donald Trump fra omkring 2015.
Denne artikel vil se på, hvor propaganda og fake news går hen, når de går på pension fra aktualitetsafdelingen.
”PROPAGANDA HAVDE MANGE FORMÅL”
“Propaganda havde mange formål. Dens primære mål var at drage neutrale lande ind i det britiske imperiums lejr, blødgøre deres indsigelser og stille deres frygt.
Det var et redskab til at opbygge moralen, især når den effektivt retfærdiggjorde krigen, og, som vi allerede har forklaret, forsikrede folk om at de kæmpede en retfærdig og hellig krig i et ædelt korstog for civilisation.
Propaganda er også en ondsindet hersker, for den siver ind i underbevidstheden og forbliver effektiv langt hinsides sin intenderede holdbarhedsdato.
Propaganda kan blive den alment accepterede version af begivenheder når den præsenteres som sandhed selv hundrede år senere. Dens skjulte gift kan forblive effektfuld i mange generationer.” (fra Prolonging the Agony, s. 33)
FORSKNING I KONFLIKT
Gerry Docherty og Jim Macgregor tilbragte mere end et årti med at efterforske og skrive to bøger: Hidden History (2013) og Prolonging the Agony (2018).
Deres forskning bragte dem i konflikt med prominente historikere, som har en tendens til at basere deres bøger på samtidige journalistiske kilder og lignende materiale, som blev skabt til at være propaganda i deres samtid. Ofte suppleret med yderst selektiv adgang til omskrevne dokumenter, som siden er blevet til officiel historie og pensum på universiteter og skoler.
Derefter holder de deres akademiske karrierer kørende ved at diskutere bøger skrevet af deres kolleger på lignende vis.
Docherty og Macgregors on-line blog har offentliggjort syv kapitler om manipulationen af enormt vigtige elementer af dokumentation om det tyvende århundredes historie, herunder ødelæggelsen og skjul af de originale kilder, som fortæller den sande beretning om begivenheder og beslutninger.
PREMIERMINISTER ASQUITHS BREVE TIL SIN ELSKERINDE
Det er ganske interessant at detaljerede officielle referater fra møder mellem Englands premierminister Herbert Asquith og hans regering fra juli og august 1914, altså ugerne op til og umiddelbart efter første verdenskrigs begyndelse, ikke findes i det engelske Rigsarkiv.
Asquith havde dog en elskerinde, som han skrev til hver dag med rige detaljer om, hvad der skete i regeringen. Da alle dokumenter, der kunne vise Englands rolle i at begynde krigen, blev udrenset fra arkiverne, blev disse breve, som tilhørte Asquiths elskerinde, ikke destrueret.
De blev udgivet i 1982 under titlen “H.H. Asquith: Letters to Venetia Stanley” og giver mange detaljer om daglige tanker og begivenheder i Asquiths regering.
HERBERT HOOVERS ROLLE I OG EFTER 1. VERDENSKRIG
Fra 1919 begyndte en gigantisk operation i Europa, fjernelse af samtlige originale arkiver fra Tyskland, Østrig-Ungarn, Rusland, Belgien, Frankrig og andre lande.
Herbert Hoover var en mineingeniør, der under krigen havde drevet the Commission for Relief in Belgium. Formålet var at importere mad til Belgien og Nordfrankrig og derved forsyne tyskerne – og en del belgiere – med mad.
Uden disse forsyninger ville tyskerne ikke have mad, og så havde krigen været ovre i 1915. Planen var, at langt flere millioner skulle dø, end hvad der kunne dø på et år. Efter krigen fik Hoover til opgave at indsamle alle nationale arkiver vedrørende krigens udbrud og udkæmpelse og sejle dem til USA, hvor de blev kørt med tog til The Hoover Institution ved Stanford University i Los Angeles.
Det praktiske arbejde blev organiseret af Ephraim Douglas Adams, Hoovers gamle studiekammerat og historieprofessor ved Stanford, som fik et hold af amerikanske akademikere i militærtjeneste til at hjælpe sig. Omkring 1.000 i alt. De fokuserede al indsats på at fjerne dokumenter, der kunne kaste lys over, hvordan England gennem intriger havde påbegyndt krigen, hvor ikke mindst Kong Edward VII havde spillet en nøglerolle, bistået af Cecil Rhodes’ instrument Viscount Alfred Milner.
Det er muligvis interessant at Edward VII, Alfred Milner og Walther Rothschild sørgede for, at alle deres personlige papirer blev destrueret umiddelbart efter deres død.
Herbert Hoovers indsats fjernede mere end 375.000 “hemmelige krigsdokumenter” fra Europa til Stanford. Ingen har siden anvendt dem til kildemateriale for udgivet forskning, antageligvis fordi kilderne vil bevise, at Tyskland ikke indledte første verdenskrig. Ellers var de blevet anvendt.
Efter mere end 100 år er alt stadig skjult og antageligvis destrueret. Så absolut intet, som vi har lært om årsagen til krigen, er baseret på oprindelige dokumenter. Vi må dermed erkende, at stort set alt, hvad vi er blevet fortalt og derfor tror, at vi ved om de vigtigste nøglebegivenheder i det tyvende århundrede, er usandt.
Den historiske fortælling, vi har adgang til, er et kludetæppe vævet af løgne og propaganda, ganske enkelt. De rigtige dokumenter findes ikke længere.
Docherty og Macgregors oplysninger og kommentarer er ikke svære at læse, men de er ubehagelige at kende. Som en berømt filmrolle spillet af Jack Nicholson siger det: “you can’t handle the truth” [“du kan ikke klare sandheden”].
Størstedelen af en almindelig dagligdag stiller for de fleste danskere få krav om at “klare sandheden”, men Docherty og Macgregors tekstsamling knuser en bærende søjle i den historiske fortælling, som vi kender fra skolen.
VESTENS STUDERENDE UNDERKASTES VILDLEDNING
Tekstsamlingen giver også en ide om omfanget af den vildledning, som Vestens studerende underkastes. Også – eller måske især – på universitetsniveau. De bedste hoveder kræver den stærkeste fordummelse. Den, der har mod på det, kan læse om, hvorledes medicinsk forskning på samme vis fordrejes gennem peer review-systemet, som håndhæves af især Oxford og University of Chicago.
Hvis du undrer dig over, hvorfor akademikere ikke er villige til at revidere deres fortælling, så tænk et øjeblik på belønningen for at gentage den accepterede fortælling: Ansættelse, popularitet, anseelse og prestige, måske et professorat, en fyrstelig løn, kontrakter om bogudgivelser, og en lukrativ billet til foredragsturneer – lige som tidligere præsidenter eller statsministre.
Sammenlign det med, hvad det koster en historiker at bringe den traditionelle og velkendte version af historiefortællingen i overensstemmelse med sandheden: Afskedigelse, isolation, spot, udelukkelse og fattigdom. Selv en kort overvejelse af den grimme virkelighed, der venter den, som følger sporene til sandheden, kan forklare årsagen til, at Docherty og Macgregor først udgav deres forskning og bøger, efter at de var gået på pension fra deres arbejdskarriere. Derved undgik de at blive udsat for de forventelige drakoniske straffe.
PROFESSORERNE CARROL QUIGLEY & ANTONY C. SUTTON
De havde selvfølgelig bemærket, hvad der skete for de fremragende akademikere, som udgjorde grundlaget og inspirationen for deres arbejde, især Professor Carroll Quigley. Hvis du ikke har læst hans arbejde, så gør det.
De havde også set, hvad der skete for Professor Antony C. Sutton, som blev afskediget fra The Hoover Institution for sin ligeledes vigtige forskning og udgivelsen deraf. Hans bøger forbliver den dag i dag essentiel læsning. Som for eksempel hans trebinds værk om USAs overførsel af teknologi til Sovjetunionen, og hans tre bind om Wall Street og den Bolshevikkiske Revolution, Wall Street og Hitler samt Wall Street og FDR.
DAVID IRVING
Der er andre historiske fortællinger i dag, som er velkendte strømførende kabler inden for det akademiske liv. Berøring af disse emner medfører, at man bliver ramt af flere og lange 10.000 ampere stød, så stor er deres betydning for vore dages politiske virkelighed. Især hvis ens historieskrivning har den dybde og grundighed, som karakteriserer David Irving, en af de absolut største historikere til at få ørerne i en bestemt velorganiseret maskine, fordi han bringer deres primære propagandavåben i fare.
YES, MINISTER
Som supplement til læsningen kan man se denne video af en episode i Yes, Minister, en berømt og fremragende TV-serie fra de tidlige 1980’ere om den måde, hvorpå Whitehall – politikere og embedsmændene – fungerer. Pointen, den illustrerer, er, hvordan dokumenter bliver / blev begravet, enten ved at blive skjult under lås og slå i arkiverne i Hanslope eller ryge lige til forbrænding, (Note 1) som det er tilfældet med alle Anthony Edens dokumenter vedrørende Suez-krisen i 1956.
Da denne episode blev vist første gang på DR i 1983, forekom den at være blot endnu et eksempel på elegant og begavet engelsk humor. Den har senere vist sig at være langt alvorligere og mere realistisk end opdigtet morsomhed.
IAN COBAIN: “THE HISTORY THIEVES”
Et kig på propaganda og dens indflydelse på historieskrivning kræver nævnelse af Ian Cobains bog The History Thieves fra 2018, som beskriver Storbritanniens ekstreme brug af hemmelighed, for hvilket termen “okkultokrati” blev opfundet af denne skribent som eneste dækkende ord.
Bogen beskriver i detaljer historien bag The Official Secrets Act, som har påført eksorbitante straffe på enhver brite, der har afsløret statslige hemmeligheder siden 1911. Under denne beskyttelse har den britiske stat kunnet begå lovbrud uden at skulle stå til ansvar, så længe ulovligheder har kunnet holdes hemmelige.
Efter mere end to århundreder af kolonistyre i Indien blev alle detaljerede dokumenter om kolonimagtens administration destrueret inden kolonimagten forlod landet i 1947.
I 1960, efter tolv års krig mod kommunistiske partisaner i Malaya, blev alle britiske dokumenter om krigen og kolonimagtens administration transporteret til Singapore og destrueret i flådeværftets smelteovne.
Det britiske kolonistyre i Kenya udkæmpede en yderst brutal krig mod Mau-Mau oprøret fra 1952 til 1960, og mange dokumenter om briternes brutalitet blev destrueret, blandt andet ved at sejle dem langt ud i det Indiske Ocean og smide dem i havet.
Imidlertid blev en del optegnelser transporteret tilbage til Hanslope i England, hvor de i 2010 -2012 dannede grundlag for en omfattende retssag: Kenyanere, som havde overlevet brutalitet og mishandling i britiske koncentrationslejre – en britisk opfindelse først anvendt mod sydafrikanske boere fra 1899 til 1902 – fik lov til at sagsøge den britiske regering. Den 6. juni 2013 tilkendte en britisk domstol de kenyanske sagsøgere GBP [britisk pund] 19,9 millioner i erstatning. (Note 2)
Ian Cobains bog viser klart, at det er nødvendigt for den tidligere britiske kolonimagt at skabe en hyggelig version af sin fortid, der kun kan overleve som et opkog af tidligere tiders propaganda.
Lige som det britiske imperiums rolle i at skabe første verdenskrig – en sandhed som destruktion af de virkelige dokumenter og optegnelser har skjult i mere end hundrede år – sikrer ødelæggelse, og skjul af kolonimagtens dokumenter i Hanslope, imod nutidige konsekvenser.
”COPENHAGENIZATION”
Hvis du som dansker synes, at udvanding og forfalskning af historie er en perifer kuriositet, så husk på, at det engelske ord “Copenhagenization” betyder terrorbombning af en by og beskriver, hvad England – Albion Perfide – gjorde mod København i september 1807.
Danske tragedier gemmer sig også bag engelsk glemsel.
George Orwell forklarede i 1984 hvorfor historie er for vigtig til at bestå af gamle propaganda-løgne:
“Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden. Den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden.”
Noter:
-
BBC-dokumentaren The Secret World of Whitehall (Episode 1) beskriver Premierminister Anthony Edens ordre til kabinetssekretær Norman Brook om at destruere alle dokumenter vedrørende Suez-aktionen (17:27).
-
Settlement – On 6 June 2013, the foreign secretary, William Hague, told parliament that the UK government had reached a settlement with the claimants. He said it included “payment of a settlement sum in respect of 5,228 claimants, as well as a gross costs sum, to the total value of £19.9 million.
The Government will also support the construction of a memorial in Nairobi to the victims of torture and ill-treatment during the colonial era.” “However,” he added, “We continue to deny liability on behalf of the Government and British taxpayers today for the actions of the colonial administration in respect of the claims”.