Den israelske general Moshe Dayan blev kendt over hele verden, da han stod i spidsen for de israelske styrker, der knuste den talmæssigt overlegne arabiske hær under Seksdageskrigen i juni 1967.
Hans image som skarp strateg og hård hund i kamp blev understreget af den karakteristiske klap, han havde foran sit ene øje, som han mistede i en tidligere krig.
Nu er hans nevø, Uzi Dayan, leder af en israelsk eliteenhed, der kæmper mod den massive mængde af droner og raketter, som Iran har sendt mod Israel.
Denne beskydning sætter naturligvis Israel under pres. Men de iranske drone- og raketangreb har store problemer mod det ekstremt stærke israelske luftforsvar.
Israelerne siger ligefrem, at det lykkedes at opfange og ødelægge 99 procent af de mange kamikaze-droner, krydsermissiler og sågar store ballistiske missiler, der blev affyret af det iranske mullah-regime og bevægede sig gennem verdensrummet, inden de blev skudt ned.
Det er måske lidt overdrevet. Men faktisk er det iranske angreb mest blevet til en demonstration af Israels styrke – i samarbejde med især USA.
Men det betyder ikke, at Israel skal stoppe. Uzi Dayan opfordrer tværtimod til et stort israelsk modangreb på Iran. Det sker i et interview med den tyske avis BILD.
“Iron Dome” og “Davids slynge”
De israelske forsvarsværker er højt udviklede. De er indrettet på, at de kan tage brodden af fjendtlige angreb, uden at man skal ud i blodbad.
Et eksempel er den såkaldte “Davids Slynge”, der kan ramme fjendens fly, droner og ballistiske missiler. Et andet er den såkaldte “Iron Dome”, et forsvarsværk mod missiler, artillerigranater og andet skyts med en rækkevidde på omkring 70 km.
Dette forsvarsværk er videreudviklet i det nye elektroniske system “Iron Beam”.
De israelske forsvarsværker har i den grad stået deres prøve i forbindelse med de nylige iranske angreb.
Det effektive israelske modangreb på mullahernes offensiv blev gjort lettere af, at de iranske våben skulle tilbagelægge så stor en afstand, at israelerne, med hjælp fra USA, havde tid til at vælge det bedst mulige modsvar.
Ifølge det israelske forsvarsministerium lykkedes det ikke for nogen af de iranske kamikaze-droner og krydsermissiler at trænge ind i israelsk luftrum. 25 krydsermissiler blev skudt ned at det israelske luftvåben. Alt i alt blev omkring 3.000 Hamas-raketter uskadeliggjort.
Frygtindgydende slagkraft
Iran kunne kun tegne sig for få træffere. Samtidig fik Israel demonstreret, hvor mange og hvor stærke forsvarsvåben man er i besiddelse af.
Til sammen kan disse israelske forsvarssystemer dække en stor og bred vifte af opgaver. Det giver en frygtindgydende slagkraft, der giver mindelser om israelernes glorværdige sejre, da Uzi Dayans far, Moshe Dayan, var den store succesrige strateg i Seksdageskrigen mod de samlede arabiske styrker.
Iranernes seneste forsøg på at konfrontere det våbenstærke og strategisk højtudviklede israelske militær synes foreløbig at være endt i fiasko.
Nok har Uzi Dayan ikke det samme format som hærfører, som hans far havde – og han har jo altså heller ikke den samme ledende rolle.
Men sønnen er immervæk en repræsentant for en højt udviklet militær kultur, som nok så mange iranske påkaldelser af Allah ikke kan hamle op med.
Kontrolleret overlegenhed
For israelerne er deres stærke defensiv af helt afgørende betydning. De kan holde iranerne nede uden at skulle ud i uoverskuelige militære og politiske opgør.
De har både den teknologiske og politiske styrke til at demontere iranernes aggressive hensigter uden at blive kastet ud i kaos. Man får – hvis man kan tillade sig det udtryk – en relativt rolig og forudsigelig krigsførelse.
Opgøret med Irans mullaher er ikke præget af et krigens kaos på slagmarken. Det er snarere præget af en kontrolleret teknologisk overlegenhed, som har en skræmmende styrke set fra iranernes vinkel.
Moshe Dayans sejre blev vundet ved hjælp af usædvanligt strategisk overblik og militær manøvredygtighed på slagmarken.
Har gået i samme skole som faderen, den berømte general
Uzi Dayan har gået i samme “skole” som faderen, og han har fået en række af de samme militære færdigheder som faderen. Han opererer dog ikke på samme niveau.
Men for ham og de andre israelske officerer er den militære strategi og taktik blevet mere og mere sammenflettet med den teknologiske udvikling.
Deres politiske og militære slagkraft er uløseligt sammenflettet med denne teknologiske udvikling. Den styrke, som karakteriserer Israel i den aktuelle situation, beror i den grad på avanceret teknologi.
De beslutninger, der kan og skal træffes på slagmarken, afhænger mere end nogen sinde af de teknologiske og intellektuelle ressourcer, som et land råder over.
Hvad det angår, står Israel vedvarende meget stærkt. Både når det gælder deres evne til selvforsvar, og når det gælder deres evne til at presse en modstander som Iran.
Iranerne kan komme med krigeriske trusler. Og selvfølgelig kan Israel og vi andre ikke bare se bort fra disse trusler. De kunne blive til blodig alvor, og vi skal have den politiske og militære styrke til at beskytte vores interesser, hvis behovet måtte melde sig.
Iranerne har ikke lyst til at gå i krig med Israel
Men iranerne har ikke lyst til at gå i krig med Israel – for ikke at tale om resten af Vesten. Vestens teknologiske og økonomiske overlegenhed er indtil videre for stærk til, at Iran føler trang til et større militært opgør. Nok vil iranerne gerne rasle med sablerne. Men de vil næppe spille ren hasard.
De iranske trusler mod Israel er ubehagelige. Men iranerne har indtil videre kun begrænset magt og lyst til at gøre alvor af disse trusler over for en modstander, som er teknologisk overlegen, og som er partner i stærke alliancer.
Truslen fra atomvåben
Men denne situation kan ændre sig. Det kan specielt få alvorlige konsekvenser, hvis Iran får atomvåben. Det kan skabe helt nye magtforhold og helt nye risici i den internationale situation.
Droner og raketter er jo meget ubehagelige. Men denne form for trussel kan trods alt håndteres. Et atombevæbnet Iran er derimod en trussel af helt andre dimensioner. Det vil ændre hele verdenssituationen i en retning, der udgør en ganske alvorlig trussel mod Vesten.
Tanken om dette får Uzi Dayan til at sende en alvorlig advarsel:
Den store trussel fra Iran er landets atomprogram. Det er atomprogrammet, der udgør den store fare og ikke almindelige droner og raketter.
Man skal tage konfrontationen med Iran
Uzi Dayan ser det derfor som den altoverskyggende opgave at forhindre, at Iran får atomvåben. Og han mener, at et angreb på Iran på grund af atomtruslen kan blive et helt nødvendigt skridt.
Dayan plæderer derfor for, at Irans angreb mod Israel skal mødes med et hårdt svar. Han kalder det “en stor fejl”, at man forsøger at undvige en konfrontation med Iran. Man bør tage denne konfrontation og ikke have illusioner om at tale sig til rette med præstestyret.
Dayan kredser om, at man kunne gennemføre et overrumplingsangreb, der kunne sætte Irans atom-ambitioner ud af spillet i mange år.
Uzi Dayan erkender, at et sådant angreb mod Iran, kunne skabe en bredere konflikt, blandt andet i form af et opgør med den iransk styrede Hizbollah-milits. Og hvad nu, hvis Hizbollah slår igen?
Chokagtigt angreb mod Iran
Uzi Dayan svarer, at det ikke kan nytte noget at gemme sig i en konfliktsky holdning. Jovist, man må indstille sig på, at Hizbollah i så fald kan finde på at slå tilbage og fyre flere raketter af mod Israel.
Hans kommentar lyder: Meningen skal ikke være at starte en langvarig krig. Meningen skal være at gennemføre et chokagtigt angreb på Irans atomprogram. Iran skal bringes til at frygte, at dets atomprogram simpelt hen bliver smadret.
På samme måde som Hamas blev hårdt ramt af Israels reaktion på massakren den 7. oktober.
Man skal simpelt hen sende den besked til islamisterne, at “det her skal I ikke bryde jer om at gøre – det bliver værst for jer selv”.
Israels militær er klart overlegent
Uzi Dayan plæderer således for, at man skal reagere resolut og kraftfuldt over for islamisterne og deres atomplaner. Hvis man giver efter for deres krav, vil islamisterne bare kræve mere, og de vil reagere mere og mere truende over for alle, der prøver at bremse.
En meget relevant pointe. Den er specielt relevant, fordi kendsgerningen er, at det israelske militær er klart overlegent i forhold til det iranske.
Derfor vil Iran ikke kunne stå distancen i en løbende militær konfrontation med Israel. Den store usikkerhedsfaktor ligger dog netop i risikoen for, at Iran udvikler atomvåben.
Derfor er Uzi Dayan og resten af den israelske ledelse så optaget af Irans åbenlyse interesse for at skaffe sig atomvåben.
Verden står over for et kæmpemæssigt magtopgør om adgangen til atomvåben. Det kan i den grad blive et kapløb med tiden, hvor Israel vil forsøge at slå hurtigt og hårdt til for at få smadret de iranske atomplaner.
Moshe Dayan førte krig med den antidemokratiske arabiske verden.
Uzi Dayan kæmper mod det totalitære Iran.
Udfaldet af disse opgør vil have store konsekvenser, også for Danmarks fremtid.
Det handler grundlæggende om én ting: islams magt.