Vi keder os bestemt ikke her i Danmark. Der sker så utroligt mange ting stort set hver dag, så det kan være svært at følge med i det hele.
Hvad skulle vi dog have taget os til, hvis der aldrig havde været en muslim inden for vores døre? Og hvad fik vi tiden til at gå med, før det skete?
Shitstormen
Lige nu er det den socialdemokratiske folketingspolitiker Frederik Vad, der befinder sig midt i en veritabel shitstorm, efter at han fra Folketingets talerstol omtalte to svenske rapporter, den ene fra det svenske Krimininalforebyggende Råd (BRÅ – Brottsförebyggande Rådet), og den anden omhandlede en politirapport over bandekriminaliteten i Sverige.
Frederok Vad talte om en 3. erkendelse i integrations- og værdipolitikken, som er “en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.”
Han opfordrede Folketingets medlemmer til at læse rapporten, der “viser, hvordan titusindvis af mennesker i klaner og bander og i bestemte etniske miljøer har infiltreret, og jeg citerer: alle væsentlige sektorer i det svenske samfund. Det gælder fra det private til det kommunale til det statslige; embedsmænd, sagsbehandlere, fængselsbetjente, havnearbejdere.”
Hvis Frederik Vad nu havde holdt sig til Sverige, ville alle de krænkede og apologeterne, der aldrig forsømmer en lejlighed til at være krænket på andres vegne, blot kunne have udtrykt den dybeste medlidenhed med de stakkels svenskere og glæde sig over, at ”sådan er det ikke hos os”.
Men det var lige netop dét, Frederik Vad ikke gjorde – holdt sig til Sverige. Han kunne nemlig se lighedspunkter i Danmark, men erkendte, at undersøgelser som i Sverige havde man ikke foretaget i Danmark. Derfor henholdt han sig til enkeltsager, som blev meddelt ham pr. mail:
“Vi hører om en politibetjent, der ringer til et krisecenter og presser lederen af krisecenteret for at få et navn på en konkret kvinde, der er på det center; en socialrådgiver, som dropper bestemte børnesager; en familiebehandler i en dansk ngo, som i stedet for at hjælpe børn ud af social kontrol bidrager til, at en forælder kan kidnappe sine børn og sende dem på genopdragelsesrejse.”
Vad gjorde dog meget ud af – som det sig hør og bør i disse tider – ved idelige gentagelser (som både krænkede muslimer og apologeter dog overhørte), at langt de fleste muslimer, også inden for det offentlige, passede deres arbejde i overensstemmelse med danske værdier.
Vad omtalte de svenske tal fra de to rapporter. Og her fik han blandet antallet af de kriminelle bander i Sverige (titusinder) sammen med det selvfølgelig langt mindre antal, der har infiltreret det svenske samfund på alle planer. Det offentlige antal er syvhundrede, som man kan læse i Tjekdet.
Der har været flere vægtige røster, der har støttet Frederik Vad, som Herlevs tidligere borgmester, lederen af krisecentret RED, underviser på socialrådgiveruddannelsen.
Og hvad mon befolkningen, det tavse flertal, mener?
Det taler medierne nødigt om. Det skulle Vad hurtigt opdage. Medierne kastede sig frådende over ham og skrev stolpe op og stolpe ned om dem, der kritiserede ham.
Brev til statsministeren
Først reagerede det socialdemokratiske bagland. Atten ”fremtrædende” kommunalpolitikere iværksatte en protestskrivelse til statsministeren, nogle blot medlemmer, andre borgmestre.
Offerkortet fløj ud af lommerne, og atten krænkede med Musa Kekec, medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, skrev som primus motor til Socialdemokratiets top. Af de atten var ti danske medløbere, der blev mindst lige så krænket som de krænkede.
For når man bliver krænket, ser det ud til, at man mister evnen til at høre, hvad der bliver sagt.
Her må nok lige indskydes, at ikke alle kommunalpolitikere har dansk statsborgerskab, og det har måske ikke været nemt for dem alle at forstå, at Vad netop ikke slog alle over én kam.
Ud af de atten kommunalpolitikere, der har skrevet til statsministeren, er de ti danskere, resten kan være af hvilken som helst nationalitet.
For når udlændinge har været her i 4 år (tidligere 3 år), kan de stemme til kommunal- og regionsvalg, og når de kan stemme, er de også valgbare. Derfor er det altså muligt for en udlænding at være med til at bestemme, hvordan fremtiden i det kommunale eller regionens regi skal se ud.
Statsministerens fulde støtte til den tredje erkendelse
Når udlændinge to gange om året bliver tildelt dansk statsborgerskab, er der ingen grænser for skåltalerne. Udlændingene har ”gjort alt” for at nå til denne dag; de ”har lært dansk, har uddannet sig, arbejder, deltager i foreningslivet og er ikke kriminelle”.
Men Socialdemokratiets tredje erkendelse er, at der kræves mere end dette for at blive dansk. Det er noget, mange borgere gennem årene igen og igen har pointeret med udsagn som: ”Jeg bliver ikke kineser, fordi jeg arbejder i Kina”.
Har alle de udlændinge, der får dansk statsborgerskab taget danske værdier til sig?
Det er der rigtigt meget, der viser, at de ikke har.
Da Mette Frederiksen blev spurgt om, hvad hun mente om Frederik Vads ordførertale, gav hun ham sin fulde støtte og oplyste, at de samme gjaldt hele folketingsgruppen.
Hun talte dog ikke om Vads bemærkning om banders infiltrering i offentlige myndigheder, men om hverdagsterroren mod danskerne. Termen infiltrering blev for meget for Besserwisserne på TV2 News og stærkt kritiseret.
Hvor Vads oplysning kræver forskning og rapporter, som han erkender, der ikke er ret meget af i Danmark, er Frederiksens oplysning den adfærd, der skaber utryghed på gader, stræder og på S-togsstationer.
Mange danskere, der enten selv er blevet ramt eller har læst om det stort set hver dag i medierne, omtaler også muslimernes herrefolksattitude.
Det er ikke kun Socialdemokratiets folketingsgruppe, der støtter Vad. Han har også støtter fra andre partier, fx Bertel Haarder (V) (bag betalingsmur).
Herrefolksattitude
Hvorfor tales der så meget om muslimernes herrefolksattitude? Hvorfor ikke om chilenernes, vietnamesernes, jødernes, ungarernes etc. ditto attitude? Hvad kan årsagen mon være?
Kan det skyldes den fuldstændigt umotiverede vold, der rammer som lyn fra en klar himmel, og som i bedste fald resulterer i forskrækkelse eller knubs og blå mærker, i værste fald lemlæstelse eller død?
Kan det skyldes, at nok meget få ønsker at møde muslimer, når de er i flok?
Skrub ud af Danmark
Denne mellemøstlige frækhed er sagt af tilvandrede, for under herrefolksattituden hører også, at nu er de så mange, at de tør kræve, at danskerne skal skrubbe ud af deres eget land, hvis de ikke kan se invasionen af muslimer som en berigelse.
Harun Demirtas, der altid er god for et stunt, ville sætte Mette Thiesen (dengang NB, nu DF) på plads og sagde pompøst til hende: ”I Danmark forskelsbehandler vi ikke mennesker ud fra race, religion eller fødeland.” Der er dog undtagelser: racisterne.
Han betragter Mette Thiesen som kriminel. Så ud med hende. “Var det ikke et ufravigeligt krav, at de kriminelle skal udvises?”
Han glædede sig i øvrigt over at kunne sende Mette Thiesen et infantilt øv-bøv kort, da han fik dansk statsborgerskab: “Jeg fik retten til at være med til at bestemme Danmarks vej i fremtiden.” Ja, Gud bedre det.
Özlem Cekec mener, at bare at tænke en sådan tanke som Frederik Vads er kætteri, for det er jo sindelagskontrol. Hendes sindelag var nu ikke så svært at tænke sig til, da hun bad Mogens Camre finde sig et andet land at bo i, fordi han harcelerede over, at muslimernes eid blev holdt i Folketinget. ”Folkets Hus”, som Cekec kalder denne i dag stærkt befæstede borg.
Sammenligning med nazisterne
I Politiken ironiserer politologen Noa Redington over Frederik Vads ”tredje erkendelse” og afventer/frygter den fjerde, femte etc.
Men Redington benytter også anledningen til det usle kneb på subtil måde at kalde Frederik Vad nationalsocialist ved at påkalde Frits Clausen, en notorisk modbydelig nazist. Han skriver videre, at ”partifører Frits Clausen også var uddannet læge.” Det er Vad mig bekendt ikke. Så hvilken læge er det, Redington hentyder til? Josef Mengele?
Det er heldigvis sjældent, at personer, man forventer udtrykker sig med ordentlighed, bringer nazismen ind i deres uenighed med andre.
Det pæneste ord, jeg kan finde for Redingtons forargelige svada, er Føj!
Er Sverige blevet mindre konfliktsky end Danmark?
I Sverige synes det, som om man har kastet den konfliktskyhed, som landet er blevet hånet for i årevis, overbord.
Søndag aften kunne man på svensk TV i udsendelsen Rapport (start minut 00.52) høre, hvor slemt det står til inden for politiet. Rapport – Igår 19:30
Som en politimand udtrykker det:
”De flesta polisanställda är lojala och sköter sig utmärkt, men läckor till kriminella är ändå ett utbrett problem. Det har pågått länge i södra Europa.”
”På kort tid har det etablerat sig även här”, säger Martin Valfridsson till DN.
Men aldeles ukendt her i Danmark, må vi forstå.
Man må jo håbe, at selv om muslimer i Danmark og apologeterne er stærkt hørehæmmede, kan de svenske forstå, at ikke alle bliver slået over én kam.
Samnytt har et længere indlæg om det samme. Kartläggning visar: Kvinnliga poliser största riskgrupp för gängkriminell infiltration
Det ser ud til, at der blandt politifolk af hunkøn er nogle, som groomes til at give oplysninger om politiets efterforskning og initiativer til at fange forbrydere. Men også klantilhørsforhold og loyalitet over for familiemedlemmer har betydning.
Det betyder naturligvis, at tiltroen til politiet mindskes, når ingen ved, om lige netop den politibetjent m/k, man henvender sig til, giver oplysninger videre til forbrydere.
Straffen for at hjælpe forbrydere er selv efter svenske forhold meget, meget lav. En bøde og i særligt grove tilfælde måske en betinget dom.
Er det hetz mod befolkningsgruppe?
Ingen har overhovedet antydet (undtaget de krænkede og deres krænkede medløbere), at det skulle være alle muslimske læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, lærere m.v., der har det uhyggelige syn på mennesker, som disse personer i linket til DKA. Der er næppe nogen dansker, der har noget ønske om at blive behandlet af den slags personer. End ikke apologeterne.
Deadline
Efter den shitstorm, måtte der naturligvis komme endnu en, der lagde ved til bålet. Det skete på Deadline, hvor Issa Mahmoud Jeppesen var vært og endnu mere aggressiv end sædvanligt. Ude af stand til at optræde neutralt, må man lade ham, at han aldrig forsøger at skjule, hvor hans sympatier ligger.
Efter at have hvæsset kløerne, stiller Jeppesen spørgsmål, som man godt kan betragte som en konklusion, for han ønsker ikke sine spørgsmål besvaret. Derfor afbryder han ustandseligt, så snart gæsten påbegynder sit svar. Så vælter spørgsmålene ud af ham igen og igen.
Hvor de fleste af os nok var sprunget i luften af raseri, var det befriende at høre en besindig og overbærende Frederik Vad, når han igen og igen roligt bad Jeppesen om ikke at afbryde, men lade ham tale ud.
Det er mig en gåde, at en eneste, der ikke er af samme politiske opfattelse som Jeppesen, frivilligt deltager i dennes soloforestillinger.
Men Frederik Vad selv. Han står fast på det han har sagt. Og nu skal der laves en undersøgelse af forholdene i Danmark, siger han.