Ytringsfriheden er død og begravet i Storbritannien. Den 41-årige mor til tre og dagplejemor Lucy Connolly erklærede sig i går skyldig i at opildne til racehad, efter at hun havde delt et indlæg på X efter mordene på tre skolepiger i Southport. Dommeren siger, at hun kan få en “betydelig” fængselsstraf.
Der har været mange eksempler på politiske fanger i britiske fængsler. Mange har sagt uacceptable ting, og nogle har også været voldelige. Men mange har også bare ladet deres følelser løbe af med dem og hurtigt slettet det, de har delt. Lucy Connolly er en af dem. Rasende over det uhyrlige knivangreb, der førte til tre unge pigers død i byen Southport nær Liverpool den 29. juli, skrev hun på X, at hun ønskede massedeportationer af migranter, og at hoteller, der husede migranter, skulle brændes af. “Hvis det gør mig til racist, så må det være sådan.
Indlægget blev slettet kort tid efter. Den 26-årige far til tre, Tyler Kay, er allerede blevet idømt 38 måneders fængsel for blandt andet at have delt Connollys indlæg.
Connolly er gift med Raymond Connolly, som repræsenterer Tory-partiet i West Northamptonshire. Han fortalte i går pressen, at han var lettet over, at retssagen var overstået, og at den havde været traumatisk for hans kone og tre børn.
«Oprørt husmor»
Lucy var en “oprørt husmor” og “bare en midaldrende mor”, som var blevet trukket ind i situationen af misinformation, der cirkulerede på nettet, forklarede Raymond. I timerne efter angrebet i Southport gik der rygter om, at en indvandrer havde begået mordene, men det viste sig hurtigt, at det var en britiskfødt søn af indvandrere, der havde gjort det.
Nu skal Lucy afsone sin dom, hvilket forventes at ske i næste måned. Hendes tre børn og mand skal vænne sig til tanken om, at de vil være adskilt, måske i årevis, fordi deres mor og ægtefælle delte et forhastet og hadefuldt indlæg på X. Ord, hun ikke mente, siger manden, men hvem har ikke tænkt på det, når de hører om angreb på uskyldige mennesker, angreb, der kun bliver flere og flere, og som vi ikke må protestere imod?
For få dage siden blev en 38-årig mand dræbt af en mand med en machete, mens han sad i sin kørestol i Clapton, London. Hver dag er der knivoverfald, som vi ikke kender til. Det britiske samfund bliver mere brutalt, men hvis man viser følelser ud over empati og gode tanker, bliver man kriminel. Spekulationer, vrede og uhøflige reaktioner vil blive slået hårdt ned på. De, der ikke forstår tegningen, vil blive gjort til grin som eksempler for resten af befolkningen.
Jeg må indrømme, at jeg har taget mig selv i at bekymre mig om, hvorvidt jeg er gået over stregen på de sociale medier, da jeg bor i Storbritannien. Før var den store frygt at blive aflyst af venner og bekendte og for mange også af arbejdsgivere. Det er svært nok ikke at få lov til at være en del af en vennegruppe, fordi man mener, at mænd ikke kan være kvinder, og at børn ikke skal have pubertetsblokkere (jeg ved det godt). At være bange for, at politiet banker på din dør, er noget helt andet. Jeg meldte mig ind i Free Speech Union, som støtter folk, der kommer i problemer på grund af ting, de har sagt, da den blev startet for et par år siden. Men jeg har altid betragtet mig selv som et støttemedlem. Jeg kan måske forsvare mig med, at jeg er journalist, men alligevel ser jeg det som mere sandsynligt, at jeg kan blive anmeldt for ting, jeg deler på X eller Facebook nu, under Keir Starmer, end før valget, og jeg tænker mig om to gange, før jeg trykker “synes godt om” eller deler noget kontroversielt.
Afkølingseffekt
Det er det, der kaldes en nedkølingseffekt. Som i den kinesiske kulturrevolution, hvor kampagner mod personer med “forkerte” ideer og synspunkter blev udspillet offentligt, ikke kun for at give ofrene en lærestreg, men for at tjene som eksempler for resten af befolkningen, sådan er det i Starmers Storbritannien, og sådan er det for Lucy Connolly, som nu kan se frem til at fejre mindst én jul uden sin familie, og som vil gå glip af sine børns fødselsdage og milepæle i fremtiden. Alt sammen på grund af en tankeløs kommentar på X.
Der bliver fortsat givet signaler om, at ytringsfriheden skal strammes, herunder en genovervejelse af definitionen af “islamofobi”, som mange frygter kan gøre kritik af islam ulovlig.
I mellemtiden er de britiske fængsler fyldte, og dømte voldsforbrydere bliver lukket ud før tid for at finde plads til folk som Connolly.
Den britiske regering under Labour og Keir Starmer er blottet for anstændighed og barmhjertighed. De, der stadig vover at protestere, selv dem, der udtrykker sig klodset og forkert, fortjener tilgivelse og støtte, ikke at blive behandlet som dyr, når de påpeger de problemer, som eliten ønsker at forbigå i tavshed.
Storbritannien er gået fra at være et tillidssamfund til et autoritært, todelt samfund, der er på randen af totalt kollaps. Hvis vi ikke kan tale om, hvad der sker, er det næsten sikkert, at vi går meget mørke tider i møde.