I april 2021 deltog Lars Løkke Rasmussen i TV-realityprogrammet Over Atlanten, hvor såkaldt kendisser bliver stuvet sammen i en sejlbåd med kurs mod Aruba i det sydøstlige Caribien.
Med på turen var også kendiskokken Umut Sakarya, og han og Lars Løkke blev gode venner, som i smug drak cognac sammen og røg cigarer.
Efter turen og stiftelsen af Moderaterne har Umut Sakarya til mediet Zetland givet følgende karakteristik af Lars Løkke:
”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis han kan komme til det, så vil han være statsminister,” siger Sakarya og fortsætter:
”Kunne han komme til det, tror jeg han ville være dronning. Han ville få lavet et kønsskifte.”
Men nu spænder virkeligheden ben
Ved valget den 1. november bragede Lars Løkke og hans nystiftede Moderaterne ind i Folketinget med 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater.
Samarbejde om nødvendige reformer hen over midten med ansvarlige partier og udelukkelse af irriterende småpartier, lød valgparolerne fra Lars Løkke.
Efter snart to år med SVM-regeringen har de nødvendige reformer indtil nu besået i afskaffelse St. Bededag, indgreb i ytringsfriheden efter pres fra islamiske slyngelstater samt en ældreform med et noget tåget indhold.
Og nu banker virkeligheden for alvor på hos Lars Løkke, som nu ser ud til at må vinke farvel til selv den svageste statsministerdrøm.
Moderaterne er ved de seneste to meningsmålinger blevet mindre end både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der var de to irriterende småpartier, der ifølge Løkke skulle holdes uden for indflydelse.
Gallup og Voxmeter: Moderaterne halveres
Ved valget den 1. november 2022 fik Moderaterne som nævnt 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater.
Hvis der valg i dag, ville Moderaterne ifølge Gallup for Berlingske få blot 4,2 procent af stemmerne og dermed mere end en halvering til syv mandater, fremgår det af en måling 12 september
For Enhedslisten gælder, at partiet ved et valg i dag ville få 7,9 procent af stemmerne og med 14 manater blive dobbelt så store som Moderaterne.
Dansk Folkeparti opnår i målingen en vælgertilslutning på 6,4 procent og står dermed til 12 mandater eller fem flere end Moderaterne.
Samme resultat hos Voxmeter
Nogenlunde samme resultat kommer Voxmeter for Ritzau til i en måling den 9. september.
Her opnår Moderaterne 4,6 procent af stemmerne og otte mandater.
Dansk Folkeparti får 6,4 procent af stemmerne og otte mandater, medens Enhedslisten ifølge Voxmeter står til 6,7 procent af stemmerne og dermed 12 mandater.
Mere end sexchikane og mobning
De to aktuelle målinger er for Gallups vedkommende foretaget i perioden 4. – 10. september, medens Voxmeters måling er gennemført i perioden 8. – 9. september.
Begge målinger således gennemført efter, at BT den 30. august afslørede et graverende arbejdsmiljø med sexchikane og mobning i Moderaternes partisekretariat på Christiansborg.
Men det har tilsyneladende ikke haft nogen indflydelse på det aktuelle resultat, der snarere er et udtryk for den langsomt glidende kurs mod bunden, som Moderaterne længe har befundet sig på.
Et godt eksempel
De tre seneste målinger fra Voxmeter er et godt eksempel.
I en måling den 12. august stod Moderaterne til at få 6,9 procent af stemmerne.
Den tilslutning faldt til 5,6 procent i en måling den 2. september og er som nævnt nu nede på 4,6 procent.
Det er således meget sigende, at vælgertilslutningen i ugen inden skandalen faldt med 1,3 procent point, medens tilslutningen, efter at skandalen var kendt, blot faldt med 1,0 procent point.
Skandaler ej
For en Løkke Rasmussen med drømme om statsministeriet og Marienborg som embedsbolig ser fremtiden i øjeblikket ikke særligt lovende ud.
Skandaler ej, så går hans parti støt tilbage i den ene meningsmåling efter den anden.
Vælgerne har ganske enkelt mistet tiltroen det, som Informations politiske kommentator, Lars Trier Mogensen, har karakteriseret som en politisk klovnebus.
Og efter partiets knap to første år på Tinge kan der være noget om snakken.
Fire folketingsmedlemmer er røget ud
Siden valget 1. november er der tyndet pænt ud i folketingsgruppen.
Således nåede partiets højt opreklamerede dynamiske iværksætter, Kristian Klarskov, knap nok at sætte sine ben på Christiansborg, førend han røg ud igen.
Succeshistorierne viste sig at være rent bluff. Gennem de sidste ti år ikke havde tjent en krone, men havde levet af sin hustrus penge.
Herefter var den gal med Jon Stephen, som røg ud af folketingsgruppen den 17. august 2023 efter en lang række sager med blandt andet lumre beskeder til et kvindeligt medlem af partiets ungdomsorganisation.
Den næste, der fik sparket, var partiets kulturordfører, den 28-årige Mike Fonseca. Den 17. november var han færdig som gårdsanger, efter at det var kommet frem, at han var kæreste med en 15-årig pige, der gik i 8. klasse.
Seneste skud på stammen er partiets medstifter, Jeppe Søe med partinummer 2, og som sammen med Lars Løkke lagde fundamentet til Moderaterne.
Den 5. september forlod han Folketingsgruppen. Officielt i protest mod Lars Løkkes Håndtering af skandalerne i partisekretariatet.
Efter knap to år i Folketinget har Moderaterne således produceret ikke færre end tre løsgængere til Tingets bageste rækker, idet Kristian Klarskov dog var så fair, at han overlod sin plads til sin substitut.
Valgforsker: Moderaterne har ikke nået bunden
Det ser slemt ud, men Moderaterne endnu ikke nået bunden.
Det forudser valgforsker og statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen.
”Vi er altså nede og skrabe – indtil videre en bundskraber – og jeg tror ikke, at de har nået bunden endnu,” siger Kasper Møller Hansen til Berlingske.
Han mener ikke, at den fulde effekt er slået igennem endnu.
”Det vil højst sandsynligt rette sig lidt, men omvendt er vi lige nu i en situation, hvor den fulde effekt ikke er slået igennem endnu,” forudser valgforskeren og fortsætter:
”Så jeg tror sagtens, de kan falde yderligere, når alle danskerne har fået opdateret deres syn på Moderaterne. Den er ikke lukket helt endnu.”
Kilder til denne artikel:
https://www.zetland.dk/historie/soGxZQGn-aOJvb0Ry-5532f
https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/