Præsidentkandidat Donald Trump kan have været udsat for et nyt attentatforsøg.
Det sker kun to måneder efter et andet attentatforsøg.
USA er rystet og nye konspirationsteorier begynder at hærge det splittede land.
Søndag over middag spillede Donald Trump golf nær sit hjem i Florida.
Pludselig så en mand fra Secret Service et geværløb stikke frem mellem nogle buske 3-400 meter væk.
Han skød mod målet, og en mand flygtede.
Takket være vidner anholdt politiet kort efter en mand.
Han var ubevæbnet, men på det sted hvor geværløbet var set, fandt politiet et AK47-lignende våben, samt et kamera og to tasker.
Den anholdte er den 58-årige Ryan Wesley Routh. Det skriver flere medier som CNN og BILD.
Han har ikke selv udtalt sig.
Routh gik på North Carolina Agricultural and Technical State University, før han flyttede til Hawaii i 2018, ifølge hans LinkedIn-profil. Der var han tilsyneladende ejer af et stabilt byggefirma.
Han skriver selv: “Jeg er i øjeblikket ved at bygge meget enkle boligstrukturer til dem i nød.
Routh har været anholdt otte gange, ofte for mindre forseelser.
“Det oplyses, at Ryan Wesley Routh skulle have stemt på Trump i 2016. Desuden oplyses det, at han er en stærk støtte af Ukraine i kampen mod Rusland.
Det mulige attentatforsøg har igen rejst spørgsmålet om præsidentkandidaternes sikkerhed. Sikkerheden omkring det møde, hvor det første attentatforsøg fandt sted bleb stærkt kritiseret.
Og nu undrer nogle sig over, at Trump kunne spille golf på en stor golfbane.
Hvis præsident Biden havde spillet golf, ville hele golfbane være blevet afspærret.
Men det er en meget stor opgave, som politiet ikke har ressourcer til, når Trump vil spille golf, forklarer myndighederne.
Det nye mulige attentatforsøg har givet ny næring til teorier om, at attentatforsøget er iværksat af “den dybe stat”. Det siger DR’s journalist i en analyse her til morgen.
Den dybe stat er et udtryk, som især kræfter på højrefløjen bruger. Det dækker over ledende folk i statsapparatet, der i det skjulte forsøger at påvirke samfundets udvikling uden om demokratiet. Groft sagt fjender af Trump og venner af Biden og Harris.
Ifølge DR’s analyse pirker Elon Musk til en sådan teori på hans sociale medie X, når han skriver:
“Ingen forsøger at myrde Biden eller Harris”.
Den store tyske avis BILD er inde på samme analyse, når de kalder det et “skandale-tweet”, fordi det puster til konspirationsteorien om, at ‘den dybe stat’ står bag.