Er Sverige tabt? « Snaphanen.dk

Er Sverige tabt? « Snaphanen.dk


“I stedet for at forebygge skal de til at behandle meget mere. Sverige er »permanent ødelagt”

I en artikel i Berlingske i forgårs, kommer Mads Fuglede med nogle meget dystre forudsigelser for Sverige. Han har åbenbart et bedre kendskab til Sverige end de fleste politikere, så advarslen til Sveriges naboer er velkommen. Det er usædvanligt at høre den slags sandheder fra politikere.

Personligt kunne jeg da ønske, han havde sagt dette for 23 år siden, da jeg og få andre i Danmark gjorde det, men heller sent end aldrig. Det er jo sikrest at sige det, når det ikke længere kan benægtes. Demografien er alt, og ser vi på Sverige voldsomt ændrede demografi i dag, har Mads Fuglede formentlig ret. Den millionudvisning af fremmede, der skal til for at bevare et svensk Sverige, “har politikerne sikkert ikke appetit på,” som han siger. “Det er for sent,” som han siger. Hvad siger han da blandt andet?:

Siden den borgerlige regering tiltrådte med støtte fra Sverigedemokraterna, har man indført den ene stramning efter den anden på udlændingeområdet. Og Sverige skal ifølge sin justitsminister være et foregangsland, når banderne skal bekæmpes. Men det er for sent. Det Sverige, vi kender og husker, er for evigt tabt……Sverige er »permanent ødelagt«, som Mads Fuglede formulerer det.

Justitsminister Gunnar Strömmers store armbevægelser til trods mener Mads Fuglede nemlig ikke, at de politisk er klar til at gøre det, der skal til, for at løse problemerne. »Jeg tror ikke, der er appetit på det i Sverige,« siger han over telefonen.

»Jeg elsker falukorv, Janssons fristelse, Folkhemmet, Saab, ABBA, Emil fra Lønneberg, Anders Zorn, Astrid Lindgren, Pippi, de lyse nætter og Skærgården,« skrev Mads Fuglede i 2018 i sin kronik. Folkhemmet – det abstrakte begreb, der metaforisk kendetegner det harmoniske svenske velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften er høj – kan man i dag skyde en hvid pind efter, mener Mads Fuglede.

»Jeg frygter, at de ikke tager tyren ved hornene. Men jeg håber, at de vil træffe de svære beslutninger. Ellers vil de skulle træffe endnu voldsommere beslutninger senere,« siger han.

»Vi var gode til at lave stramninger med et forebyggende sigte. Det gjorde man ikke i Sverige, så i stedet for at forebygge skal de til at behandle meget mere. Og det kræver nok, at de skal træde endnu længere ned ad vejen, end det nogensinde var nødvendigt i Danmark.«

For seks år siden skrev han, at »Sverige er tabt«. I dag ser Mads Fuglede ingen vej tilbage





Source link