Den Korte Avis | Udlænding trak kniv mod politiet – men så greb en politihund ind og klarede paragrafferne

Den Korte Avis | Udlænding trak kniv mod politiet – men så greb en politihund ind og klarede paragrafferne


Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller i dag tirsdag en 38-årig udenlandsk mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

 

Han er sigtet for trusler mod en polititjenestemand begået mandag omkring kl. 17.45 i Viby J.

Tirsdag eftermiddag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at den 38-årige generede nogle bekendte, der bor på Christian X’s Vej, og at han var truende og ubehagelig over for dem.

 

Stak først af – men trak så en kniv
En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf den 38-årige, der gik rundt udenfor.

 

Da han så politiet stak han af til fods, og betjentene løb efter. Undervejs trak den 38-årige en kniv frem.

 

På et tidspunkt standsede han ifølge sigtelsen og hævede kniven op, mens han gik frem mod patruljen.

 

Og så gik politihunden i aktion
Betjentene trak våben og forsøgte at overtale manden til at lægge kniven.

 

I stedet trak han sig dog ind i et buskads, og en politihund blev sendt ind til ham.

 

Den fik hurtigt fat i den 38-årige, der smed kniven, hvorefter betjentene kunne lægge ham i håndjern.

Den 38-årige mand er udenlandsk statsborger, og anklagemyndigheden anmoder om varetægtsfængsling ifølge hjemrejseloven.





Source link