Ukraine er nu hårdt presset på slagmarken. De russiske styrker er rykket frem og har på kort tid erobret 15 kvadratkilometer ukrainsk territorium. Det er en alvorlig krise for Zelenskyj og hans tropper.
Russerne har på det seneste erobret yderligere to landsbyer.
Hvad skyldes denne hastige ændring af situationen på slagmarken?
Fra en række militære eksperter lyder svaret, at det i høj grad skyldes ukrainernes offensiv i Kursk. Den pressede ganske vist umiddelbart den russiske hær i defensiven ved at sende 20.000 soldater ind i Kursk-regionen. Men disse tropper mangler nu i den langsigtede kamp mod Putin.
Ukrainerne havde formentlig håbet på, at deres fremstød i Kursk kunne sætte gang i en sneboldeffekt, der ramte de russiske styrkers moral og styrkede den ukrainske offensiv. Det var da også tilfældet – for en tid.
Ukraines militære svagheder
Men Ukraine er præget af militære svagheder, som undergraver modstandskraften over for det massive pres, som russerne kan lægge – ikke mindst i kraft deres massive antal af soldater.
Og Ukraine slås med andre alvorlige problemer, der svækker dets kampkraft.
En stor del af deres styrker består af hastigt opstillede brigader, som i betydeligt omfang har officerer med ringe ledelseserfaring. Dertil kommer, at man ikke har fået tilstrækkelig militærhjælp fra Vesten, der kunne give et boost til de ukrainske tropper.
Vel har Ukraine fået en betydelig støtte. Men man har ikke fået den støtte, der var nødvendig for at tage kampen op med det massive antal russiske soldater.
Og satsningen med invasionen i Kursk-regionen har slidt på det ukrainske militær i en grad, som nu giver basis for en ganske voldsom russisk modoffensiv.
Ukraines problemer i Donbas
De ukrainske styrker mangler i dag i betydeligt omfang de elitetropper, der kunne levere det nødvendige forsvar mod de russiske angreb i den østlige del af landet – specielt i Donbas-regionen (Luhansk og Donetsk).
Som den østrigske militærekspert Gustav Gressel fra “European Council on Foreign Relations” formulerer det: “Med en hær af værnepligtige i en krig med så høje tabstal, må man regne med en alvorlig nedslidning af styrkerne.”
Masser af soldater og brutal disciplin
Dette problem er klart størst for den ukrainske side. På den russiske side har man langt flere soldater at tage af. Og der er helt anderledes krav til, hvad soldaterne skal finde sig i at blive udsat for.
Hvis soldaterne ikke underkaster sig disse betingelser, er der benhård afregning. Vel kan der blive luftet utilfredshed fra soldaterne og deres pårørende. Men grundlæggende er disciplinen brutal.
Gressel påpeger, at Rusland også har problemer med utilfredshed blandt soldaterne over de voldsomme og opslidende kampe, de bliver udsat for. Men man kan i langt højere grad end Ukraine sende massive styrker ud i en konfrontation, der indebærer enorme tabstal. Der er langt flere at tage af.
Væsentlige begrænsninger i den militære støtte
Fra ukrainsk side har man næret forhåbninger om, at avanceret militært udstyr fra Vesten kan give øget kraft til de ukrainske styrker. Man har også fået en væsentlig støtte i form af teknologisk avanceret udstyr fra amerikansk og europæisk side.
Men der har været lagt væsentlige begrænsninger på, hvilke former for militær støtte de vestlige lande er parate til at levere til ukrainerne.
Det er således trukket alt for længe ud med at levere den nødvendige støtte i form af fly og langtrækkende missiler såsom de meget omtalte ATACMS. Og man har lagt stramme bånd på Ukraines muligheder for at gennemføre offensive aktioner på russisk territorium – af frygt for en direkte konfrontation med Putin.
Den vestlige frygt for åben krig med Rusland har hæmmet krigsførelsen hos Ukraine og dets allierede.
Til en vis grad har ukrainerne formået at kompensere for dette med stor opfindsomhed, når det gælder om at udvikle våben på egen hånd – med en eller anden grad af vestlig støtte.
Dragedronen – et nyt våben
Senest har den ukrainske hær udtænkt et nyt våben, der lægger op til en bemærkelsesværdig nyskabelse i krigsførelsen.
Det drejer sig om en såkaldt dragedrone, som man har forsket i siden slutningen af 2023. Den gør brug af, hvad man kalder en termit-drone, der kan udløse eksplosioner og efterfølgende heftige brande hos fjendtlige objekter på ganske kort tid – til alvorlig gene for fjenden.
Den prorussiske blogger “Russian Market” erklærer: “Disse nye ildspyende droner er noget nyt og frygtindgydende, ligesom dragerne i ‘Game of Thrones’”.
Den opfindsomhed og det gå-på-mod, som ukrainerne udviser, fortjener stor respekt.
Men al den ukrainske heroisme og opfindsomhed har ikke kunnet forhindre, at den ukrainske krigsførelse er blevet alvorligt hæmmet af, at den militære bistand til landet har været for lidt og for sent – og at det stadig er tilfældet.
Ukraines militære problemer
Militæreksperten Gustav Gressel sammenfatter:
“Den ukrainske hær er plaget af mange hurtigt opstillede brigader, som ledes af folk, der har ringe ledelseserfaring, og som til dels heller ikke er skolede i stabsarbejde.”
Gressel fortsætter:
“Dertil kommer den lange forsinkelse i militærhjælpen, der har medført høje tab. Der er tale om personale, som Ukraine ikke længere har kræfter til at erstatte.”
Gressel gør dog opmærksom på, at fjenden trods alt også har lignende problemer at slås med:
“I en værnepligtig hær i en krig med så høje tab er en kvalitativ nedslidning også en given ting.”
Samme slags problemer på begge sider
Gressel slår fast, at den russiske invasionshær har “det samme problem med de samme årsager og de samme symptomer som den ukrainske”.
Hvis det ikke var tilfældet, ville russerne have kunnet presse ukrainerne endnu hårdere. De ville have udnyttet situationen meget mere, men de lider selv under hårde betingelser i deres krigsførelse. Som han formulerer det:
Den russiske invasionshær har “det samme problem med de samme årsager og de samme symptomer (som ukrainerne, RP), ellers havde russerne udnyttet situationen meget mere.”
Den russiske hær er altså også under voldsomt pres. Men den langt flere soldater at tage af end den ukrainske, og den kan med sit autoritære system slippe af sted med langt tabstal uden at det udløser store konflikter. Derfor er situationen nu så faretruende for ukrainerne.
Vedvarende tung våbenstøtte nødvendig
Den ukrainske hær kan under ingen omstændigheder hamle op med den russiske, når det gælder antallet af soldater. Skal den kunne vende den nuværende udvikling, hvor ukrainerne bliver presset tilbage, kræver det vedvarende tung våbenstøtte fra de vestlige lande.
Så meget mere ildevarslende er det, at der hos nogle af Ukraines donorlande sendes nye usikkerhedsskabende signaler, der antyder problemer for den fremtidige støtte.
Det gælder således et centralt land som Tyskland. der nu oven i købet oplever fremgang for Putin-venlige partier – eller for at bruge et andet udtryk: fremgang for gammelkommunister.
Hvilken vej går USA?
Presset på Zelenskyj og hans hårdt kæmpende krigere er enormt. Meget vil afhænge af, hvilken vej USA bevæger sig under den nye administration.
Hvis denne bliver ledet af Donald Trump, har Europa, ikke mindst Ukraine, i den grad grund til bekymring for fremtiden.
Men selv med Demokraterne og Kamala Harris ved roret er der udsigt til en ganske usikker situation for Ukraine. Det ville også være synd at sige, at Kamala Harris har sendt klare, stærke og betryggende signaler i retning af Ukraine.
Den kommende amerikanske administration står foreløbig bekymrende svagt og blegt, når det gælder Ukraines fremtid.
Kampen om Ukraine er led i en langt større kamp
Med de store udfordringer, som præger amerikansk politik i et valgår, er det svært for ukrainerne at holde de amerikanske toppolitikeres opmærksomhed fast på Ukraines problemer.
Men det er afgørende for både Ukraine, USA og den vestlige verden som helhed, at man holder fokus på udviklingen i Ukraine.
Det handler ikke alene om, hvordan præsident Zelenskyj og hans befolkning klarer sig på slagmarken. Kampen om Ukraine er led i en større kamp, der afgør styrkeforholdet mellem den frie vestlige verden og det russiske undertrykkelsessystem, der har appetit på at brede sig
Led i en større global kamp
Ukrainerne er i dag under et voldsomt pres, som man kun kan afbøde med et stærkt, resolut og Ukraine-solidarisk amerikansk ledet genpres, flankeret af indsatsen fra de europæiske lande.
Hvis Putin får held til at løbe ukrainerne over ende, vil det styrke han status enormt, og konsekvenserne for hele den vestlige verden vil være store.
Det er hårde tider for de heroisk kæmpende ukrainere. Men det handler ikke alene om Ukraines fremtid.
Hvis USA og dets vestlige allierede ikke kender deres besøgelsestid i kampen mod Putin omkring Ukraine, vil det få store konsekvenser for hele styrkeforholdet mellem det frie Vesten og det despotiske Rusland – og andre diktatoriske regimer.
Kolossalt meget står på spil.