Den Korte Avis | Lokkede ofrene i baghold: Pædofiljæger idømt otte måneders fængsel

Den Korte Avis | Lokkede ofrene i baghold: Pædofiljæger idømt otte måneders fængsel


Retten i Glostrup har i dag idømt en 20-årig mand fra Glostrup otte måneders ubetinget fængsel for to tilfælde af grov ydmygelsesvold.

 

Overfaldene blev begået den 23. juni på Stadionvej i Glostrup og den 25. juni på Voldgaden i Brøndby.

 

Ud over den dømte 20-årige er to drenge på 14 og 16 år sigtet for overfaldet på Stadionvej i Glostrup.

 

Ligeledes er en 14-årig og en 22-årig mand sigtet i sagen fra Brøndby, hvor offeret også blev truet med kniv.

 

Pedo Hunter Denmark

De dømte er en af de grupper af pædofiljægere, der efter udenlandsk forbillede er opstået i udlandet under betegnelsen Pedo Hunter.

 

Herhjemme kalder de sig Pedo Hunter Denmark og opererer på de sociale medier Telegram, Tiktog og X.

 

Her lægger de fotos ud af mindreårige piger, som de forestiller at være, og hvis en pædofil bider på, aftaler de et møde med ham.

 

Bliver mødt af et tæskehold

Nå ofret ankommer til mødestedet er det ikke en mindreårig pige, men et tæskehold, der tager imod ham.

 

Efter at have fået en omgang bank bliver han fotograferet og lagt ud på internettet som pædofil med billede og navn.

 

Disse fotos er navngivet og tagget med forkortelsen PHD – Pedo Hunter Denmark

 

I den aktuelle sag blev ofrene fra henholdsvis Glostrup og Brøndby udsat for grov vold, hvorefter de med billede og navn blev hængt ud på internettet som pædofile.

 

Fængslet få dage efter overfaldene

Få dage efter overfaldene førte efterforskningen til, at den 20-årige blev varetægtsfængslet den 28. juni.

 

 

“Hele retssystemet – politi, anklagemyndighed og domstol – har reageret hurtigt på disse alvorlige overfald,” siger anklager Mathias Johannsen fra Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi og fortsætter:

 

”Dommen på otte måneders fængsel markerer en klar og hård konsekvens for dem, der begår grov ydmygelsesvold.”

 

Tidligere fire måneders fængsel i samme sag

En 24-årig mand er allerede idømt fire måneders ubetinget fængsel for sin rolle i overfaldet Brøndby.

 

Det skete ved en straksdom dagen efter, han blev anholdt den 23. juli – en måned efter overfaldet.

 

De øvrige tre medgerningsmænd på 14, 16 og 22 år afventer nu deres retlige efterspil.

Politiet efterforsker fortsat eventuelt andre strafbare forhold, der kan have forbindelse til de to overfald.

 

Kilder til denne artikel:

https://politi.dk/koebenhavns-vestegns-politi/nyhedsliste/straf-for-grov-ydmygelsesvold-20-aarig-mand-idoemt-x-maaneders-ubetin

 

https://politi.dk/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet/nyhedsliste/politiet-advarer-om-nyt-selvtaegtsfaenomen-i-danmark/2024/07/11





Source link