Den Korte Avis | Dømt for at billige Hamas-terror: Han slap for billigt mener Statsadvokaten, der anker dommen

Den Korte Avis | Dømt for at billige Hamas-terror: Han slap for billigt mener Statsadvokaten, der anker dommen


Statsadvokaten i København har i dag anket dommen i sagen mod 26-årig mand, der blev dømt for offentligt udtrykkeligt at have billiget Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023.

 

Det oplyser Statsadvokaten i København i en pressemeddelelse.

 

Manden blev den 22. februar ved Københavns Byret fundet skyldig i offentligt udtrykkeligt at have billiget Hamas’ terrorangreb i Israel via udtalelser, han offentliggjorde i en video på sin snapchat-profil, hvor han havde mere end 80.000 følgere.

 

Det er Ahmad Elchaabi, skriver EB.dk.

 

Sagen har været omtalt i Den Korte Avis.

 

Han blev idømt fire måneders fængsel, der blev gjort betinget med blandt andet vilkår om samfundstjeneste.

 

Flere domme på vej

Statsadvokaten i København har anket dommen til Østre Landsret med påstand om skærpelse af straffen, da anklagemyndigheden finder, at der i sådanne sager bør udmåles en ubetinget fængselsstraf.

 

”Det er den første dom, der er faldet om offentlig udtrykkelig billigelse af Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023,” siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas og fortsætter:

 

”Da der er flere sager på vej, vil vi gerne have landsrettens vurdering af, hvilket strafniveau der er passende i disse alvorlige sager.”

 

Læs også

26-årig mand fra København tiltalt for at billige Hamas-terror – han ønskede, at der havde været endnu flere ofre, oplyser anklageren

https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/influencer-doemt-for-at-opildne-til-terror-statsadvokat-anker-dommen/10154729





Source link