Den Korte Avis | Ansat på skole i Ringsted sigtet for at filme elever i omklædningsrum

Den Korte Avis | Ansat på skole i Ringsted sigtet for at filme elever i omklædningsrum


Flere elever er ifølge anmeldelse filmet mens de opholdt sig i omklædningsrum på skolen.

 

Midt- og Vestsjællands Politi modtog torsdag anmeldelse fra en skole i Ringsted om, at en af skolens ansatte havde filmet flere mindreårige elever i skolens omklædningsrum med et skjult kamera.

 

Politiet foretog samme morgen anholdelse af den pågældende, der har erkendt, at han stod bag de skjulte optagelser. Det tekniske udstyr er nu sikret og skal undersøges nærmere.

 

Skolen vil i dag orientere forældrene på den pågældende skole.

 

Den ansatte er indtil videre sigtet for blufærdighedskrænkelse.

 

”Vi er i opstarten af efterforskningen, og vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange børn, som er blevet filmet. Men ud fra det, vi ved på nuværende tidspunkt, er der tale om elever på 3. og 5. klassetrin”, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

 

Manden vil blive løsladt efter endt afhøring.

 

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen.

 

 

https://politi.dk/midt-og-vestsjaellands-politi/nyhedsliste/ansat-paa-skole-i-ringsted-sigtet-for-at-filme-elever/2024/08/22

 





Source link