Højesteret har i dag punkteret en voldtægtsforbryders dom om at komme til at afsone i et kvindefængsel.
Der er tale om 63-årig mand, som under sin afsoning foretog et juridisk kønsskifte og derpå forlangte at blive behandlet som en kvinde med blandt andet afsoning i et kvindefængsel.
Dømt for voldtægter og overfald
Manden, der i udskrifterne fra både byret og landsret og nu også Højesteret konsekvent omtales som hun, har flere domme for både vold og voldtægt i bagagen.
Seneste dom er fra 1995, hvor han blev idømt tidsubestemt forvaring for voldtægt af særlig farlig karakter.
Tidligere var han i 1984 ligeledes blevet dømt for voldtægt og overfald og fik dengang fire års fængsel.
I 2015 foretog han via ændring af sit personnummer et juridisk kønsskifte og krævede at blive behandlet som kvinde, hvilket både Herstedvester Fængsel, hvor han afsoner, og Kriminalforsorgen nægtede.
Hele vejen gennem byret og landsret
Efter afslaget fik den 63-årige fri proces til at anlægge sag mod Herstedvester Fængsel og Kriminalforsorgen og fremsatte i den forbindelse et erstatningskrav på 80.000 kroner for tort som følge af afsoningen i et mandefængsel.
Sagen havnede først i Københavns Byret, hvor Herstedvester Fængsel Kriminalforsorgen den 22. februar 2022 fik medhold.
Herefter gik turen til Østre Landsret, som den 24. maj 2023 ligeledes gav Herstedvester Fængsel og Kriminalforsorgen medhold.
Og nu også i Højesteret, hvor sagen i dag den 10. februar 2024 blev afsluttet, og hvor Herstedvester Fængsel og Kriminalforsorgen også fik medhold.
Farlig med risiko nye voldtægter og vold
Som udgangspunkt for sin afgørelse lagde Højesteret i lighed med de to andre retsinstanser vægt på, at trods sit juridiske kønsskifte er den 63-årige biologisk set stadig en mand.
På det grundlag henviser Højesteret blandt andet til, at:
”A inden sit juridiske kønsskifte var dømt for grov vold og voldtægt begået over for kvinder, at hun to gange er idømt forvaring og at hun i en risikovurdering fra oktober 2022 er anset som farlig for sine omgivelse med væsentlig risiko for recidiv til sædelighedskriminalitet og med høj risiko for recidiv til voldelig kriminalitet.”
Videre hedder det i afgørelsen, at:
”På den baggrund fastslog Højesteret, at placeringen af A på en afdeling for mænd ikke var i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte fængselsmyndighedernes beslutning om placering af A på en afdeling for mænd.”
Har ikke krav på særbehandling af nogen slags
Ligeledes fastslog Højesteret, at den 63-årige ikke som påstået i sit sagsanlæg har krav på særbehandling i forbindelse med kropsvisitationer, aflæggelse af urinprøver med videre og dermed heller ikke krav på erstatning for tort.
Endvidere fastslog Højesteret, at nøgenvisitationerne og afgivelserne af de urinprøver, der havde fundet sted, ikke havde haft et omfang eller en karakter, der udgjorde en krænkelse af Menneskerettighedskonventionen.
Med Højesterets afgørelse er det dog ikke sikkert, at parodien slutter her.
Der er stadig Menneskerettighedsdomstolen tilbage, og her er der jo tradition for at varetage især kriminelles interesser.
Kilder til denne artikel: