Den Korte Avis | Svensk statsborger idømt fem års fængsel og udvisning efter at have kastet en håndgranat – indrømmer, at det var bestillingsarbejde

Den Korte Avis | Svensk statsborger idømt fem års fængsel og udvisning efter at have kastet en håndgranat – indrømmer, at det var bestillingsarbejde


Retten på Frederiksberg har onsdag idømt en 19-årig svensk statsborger fem års fængsel og udvisning for bestandig.

 

Han blev kendt skyldig i at have bragt en håndgranat til sprængning foran en smykkeforretning på Toftegårds Allé i Valby natten til den 29. juni.

 

Her forsøgte han at knuse en rude i butikslokalet for at kaste håndgranaten derind, men da det ikke lykkedes, udløste han den uden for butikken.

 

Ingen kom til skade ved eksplosionen, men der skete materiel skade på smykkeforretningen og flere omkringliggende bygninger for anslået mere end 158.000 kroner.

 

Én i rækken af unge svenskere

Efterforskningen af sprængningen førte til, at Københavns Politi den 12. juli kunne anholde den mistænkte.

 

”Vi anser sprængningen for at være én i rækken af sager om unge svenskere, som tilsyneladende er kommet til Danmark med det ene formål at begå grov kriminalitet,” siger specialanklager Andreas Emil Christensen og fortsætter:

 

”Motivet for angrebet er ikke klarlagt, men den 19-årig oplyste selv i retten, at han udførte det på foranledning af andre,”

 

Sagen blev ført som en tilståelsessag, og i retten erkendte den 19-årige politiets sigtelse.

 

Den 19-årige svensker modtog dommen.





Source link