Den Korte Avis | Kvinde troede, at hun købte kryptovaluta for over to hundrede tusinde kroner – men pengene havnede et helt andet sted

Den Korte Avis | Kvinde troede, at hun købte kryptovaluta for over to hundrede tusinde kroner – men pengene havnede et helt andet sted


Torsdag eftermiddag anmeldte en 34-årig kvinde fra Holbæk Kommune at hun var blevet udsat for bedrageri.

 

Kvinden havde over en periode på et par uger korresponderet med en person om handel med kryptovaluta.

 

I den forbindelse havde hun foretaget en handel med et mindre beløb, som den ukendte person havde stået for, og hvor kvinden havde fået udbetalt en lille gevinst.

 

Den 34-årige kvinde havde herefter fået blod på tanden og overførte omkring 200.000 kroner til nye handler med kryptovaluta.

 

Efterfølgende gik det op for kvinden, at hun var blevet snydt og havde mistet sine penge.

 

De var havnet i den såkaldte valutahandlers egen lomme.

 

Kvinden anmeldte bedrageriet til politiet, der nu skal efterforske sagen for at forsøge at finde frem til kvindens penge og den person, der bedragede kvinden.

 

Danske Bank advarer – mange svindles på denne måde

Hos Danske Bank kender man alt til det problem, den 34-årige kvinde er havnet i.

 

Taktikken med at opbygge ofrets tillid gennem længere tids korrespondance er et velkendt trick, lyder det fra banken

 

Derfor opfordrer banken til, at man altid er varsom, når man hører nogen fortælle om garanterede afkast eller gevinster.

 

”Vi ser desværre også, at nogle personer svindles flere gange og for meget store beløb, fordi de er gået rundt i en falsk tro om, at de har investeret i bitcoins,” fortæller Niels Halse fra Danske Bank til TV 2.

 

Kilder til denne artikel:

https://politi.dk/midt-og-vestsjaellands-politi/doegnrapporter/19-april/2024/04/19

 

https://nyheder.tv2.dk/penge/2024-04-19-kvinde-blev-snydt-for-over-200000-kroner-nu-kommer-danske-bank-med-advarsel





Source link