Kør hjemmefra i god tid, følg anvisninger og hav dit pas klar.
Sådan lyder de gode råd fra dansk politi, efter at Tyskland mandag den 16. september har indført grænsekontrol ved blandt andet den dansk-tyske grænse.
Kontrollen vil være stikprøvevis og finde sted ved skiftende grænseovergange.
Advarer om kø ved grænsen
I en pressemeddelelse advar Syd- og Sønderjyllands Politi om, at der kan blive kø ved grænsen
Der kan blive kø ved grænsen på vej ud af Danmark på de tidspunkter, hvor der er kontrol.
Samtidig er der vejarbejde ved grænseovergangen Motorvej E45/Frøslev indtil november, og der vil i perioden kun vil være et spor farbart.
”Sæt ekstra tid af, når du planlægger din tur og vælg eventuelt en anden grænseovergang, mens der er vejarbejde,” siger vicepolitiinspektør Karsten Høy og fortsætter:
”Når du er fremme ved en kontrol, så følg skilte og anvisninger og hav dit pas klar. Så går kontrollen hurtigst.”
Den tyske grænsekontrol er indført for en periode på seks måneder.
Knivdrabet i Soling
Den tyske beslutning om at indføre grænsekontrol er en følge af knivdrabet i Solingen den 23. august, hvor en angiveligt syrisk tilhænger af Islamisk Stat dræbte tre personer og sårede otte.
”Så længe EU’s yde grænser ikke er stærke nok, må Tyskland styrke sine egne,” sagde den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, på et pressemøde for en uge siden.
Hun har været en af de slappeste politikere i tysk udlændingepolitik. Men presset fra er blevet for stort selv for hende.
Nu har Tyskland grænsekontrol mod ni lande
Tyskland havde forvejen kontrol ved grænserne til Østrig, Schweiz, Tjekkiet og Polen.
Mandag blev så Frankrig, Luxembourg, Holland, Belgien og Danmark føjet til listen, hvorefter Tyskland nu har grænsekontrol mod ikke færre end ni lande.
I modsætning til Tyskland har Danmark kun behov for grænsekontrol mod tre lande, nemlig Tyskland, Sverige og Norge.
Dertil kommer de maritime grænser i Østersøen, hvor Bornholm og Christiansø med deres fremskudte position mod Rusland øger dansk territorialfarvand i området.
Opgør om udlændingepolitikken i Tyskland
Nutidens Tyskland er i den grad forbundet med en politisk korrekt udlændingepolitik. Man har villet fjerne enhver forbindelse til aggressiv nationalisme og dertil hørende racisme. Fortidens traumer har skullet manes eftertrykkeligt i jorden.
Det er i vidt omfang lykkedes.
Men nu må tyskerne konstatere, at de har fået nye og store problemer ind ad bagdøren: Deres land er blevet en regulær flygtningemagnet, som trækker mange mennesker til, der søger at få andel i den tyske velstand. Samtidig oplever man voldsomme kultursammenstød som følge af indvandringen.
Det giver alvorlige problemer for den siddende tyske regering bestående af Socialdemokraterne, De Grønne og de liberale Frie Demokrater Det knager i stigende grad i fugerne hos denne koalition. Der er voksende internt kævl i regeringen og samtidig stigende folkelig utilfredshed med, hvad den laver.
Den store ukontrollerede indvandring har længe lagt et pres på regeringen. Og dette pres blev for nylig alvorligt forstærket af de frygtelige terrordrab i Solingen. En islamisk fanatiker dræbte tre uskyldige mennesker, der deltog i en lokal fest. Otte blev sårede i den forbindelse.
Regeringen tog sig fuldstændig afmægtig ud, og en voldsom vrede rettede sig mod den muslimske drabsmand og indirekte mod den voksende islamiske indflydelse i det tyske samfund.
Disse dramatiske begivenheder har fået den vakkelvorne regering til at tage sig endnu svagere og mere magtesløs ud. Den er hårdt presset. Og den har meget svært ved at trække sig ud af presset med politisk handling på grund af internt kævl. Den fremstår i stigende grad som svag.
De tyskere vælgere er ved at have fået nok, hvilket meningsmålingerne taler deres tydelige sprog om.
Det giver til gengæld givet det traditionelt store, bærende parti i tysk politik blod på tanden. Nemlig CDU, De Kristelige Demokrater.
Det var i sin tid Angela Merkels parti. Men Merkel svigtede totalt i udlændingepolitikken med sin katastrofale melding: “Wie schaffen das.” Frit oversat: “Det skal vi nok klare.”. Men det klarede Merkel aldeles ikke. Hun var ansvarlig for en asylpolitik, der var en katastrofe for både Tyskland og CDU. Og vælgerne straffede hende.
Nu kæmper den siddende regering under socialdemokraten Olaf Scholz så desperat for igen at vinde fodfæste i tysk politik. Men opbakningen til Socialdemokratiet er elendig, og resten af regeringen er også i den grad på spanden.
Til gengæld har denne udvikling givet Friedrich Merz og hans kristendemokrater i CDU blod på tanden. Det samme er tilfældet for socialdemokraten Nancy Faeser. Som situationen har udviklet sig, tegner tysk politik nu til at blive et opgør mellem disse to skikkelser.
Udlændingepolitikken står helt centralt i dette opgør.
CDU
Lederen af det store borgerlige CDU, Friedrich Merz, taler om, at Tyskland om nødvendigt må indføre en “national nødret”.
Denne proklamation er noget af en sensation med sit oplæg til en voldsom skærpelse af asylpolitikken. Et dramatisk skred i tysk politik – i hvert fald på papiret. Tiden må vise, hvor langt man vil gå, når det kommer til stykket.
Merz erklærer, at Tyskland kun skal lempe sin grænsekontrol i det omfang, at det ikke betyder en øget samlet tilstrømning til landet. Hvis den fælleseuropæiske grænsepolitik ikke er i stand til at holde tilstrømningen nede, så må man i Tyskland og andre lande vende tilbage til den rent nationale grænsekontrol, lyder det.
Merz siger til de politisk korrekte kræfter blandt sine landsmænd: “For mig er det ikke noget argument, at det ikke går an.” Sagt på en anden måde: “Fri os for moraliseringer. Det er ubetinget nødvendigt at begrænse tilstrømningen.”
Ord er taknemmelige
Ord er taknemmelige. De proklamationer om udlændingepolitiske stramninger, som nu vinder hastigt frem i blandt andet det store Tyskland, vil ikke nødvendigvis blive omsat til virkelighed – i hvert fald ikke i fuldt omfang.
Men der er ingen tvivl om, at der er et skred i gang i udlændingepolitikken i både Tyskland og andre europæiske lande (som f.eks. Holland). Danmark har bevæget sig i samme retning med varierende konsekvens.
Hvor langt det skred kommer til at gå, er foreløbig uvist.