Renaud Camus, selvportræt, Flickr
Renaud Camus: – Det er ikke ekstremt at gøre modstand mod en invasion
Af: Arnt Jensvoll
Renaud Camus er kontroversiel. Han tilhører venstrefløjen, er ateist og homoseksuel, men det er på højrefløjen, han giver genlyd. I medierne bliver han betegnet som “højreekstremist”, og det skyldes, at han – ifølge ham selv – taler højt om det, der under ingen omstændigheder bør tales om – “Le Grand Remplacement” – udskiftningen af den oprindelige befolkning i de vestlige lande.
Det 21. århundredes forbrydelse mod menneskeheden
I The European Conservative siger Camus, at The Great Migration langt fra er en højreekstrem konspirationsteori, det er et krononym på linje med “verdenskrigen” eller “den store depression” – det er navnet på det mest betydningsfulde fænomen i tiden.
– The Great Replacement er ikke en højreekstrem konspirationsteori. At beskrive det 21. århundredes forbrydelse mod menneskeheden – udskiftningen af Europas befolkning – på denne måde er meningsløst.
Administrationen af den menneskelige park
Camus siger, at det er en underdrivelse at fremstille ham som “misforstået” og “bagtalt”.
– Jeg er næsten aldrig blevet læst af dem, der angriber mig. Jeg er blevet trukket gennem mudderet, bagvasket, wikipediaficeret, beskyldt for alle mulige synder, droppet af alle forlag, nægtet en stemme i medierne, slæbt i retten, idømt en bøde og fængslet (dommen blev senere gjort betinget). Årsagen til dette kunne ikke være enklere: Da den store befolkningsudskiftning er langt det vigtigste og mest åbenlyse fænomen i dagens vestlige samfund, er det netop dette, der under ingen omstændigheder må nævnes. Enhver, der vover at gøre det, skal bringes til tavshed med alle midler.
Når Houellebecqs advarsler ikke har haft større effekt end mine, selv om han har langt flere læsere, skyldes det, at enhver, der modsætter sig menneskindustrien, bliver kvalt, bagvasket, knust, bragt til tavshed og socialt dræbt.
Demokratisk farce
Ifølge Camus er der én hovedårsag til, at valgresultatet for Rassemblement National skuffede meningsmålingerne:
– Middelmådigheden hos nogle af partiets kandidater er én grund, men en vigtig grund er, at det angiveligt demokratiske valg var en farce. I de store audiovisuelle medier blev den demokratiske paritet modstræbende respekteret ved at tildele partierne femten minutter hver dag i de officielle nyhedsprogrammer. Men resten af tiden blev brugt på at nedgøre Marine Le Pens parti, som implicit blev sammenlignet med Vichy-regimet. Temaer som Hitlers magtovertagelse, de lange knives nat, Krystalnatten, dødslejrene osv. blev taget op. Rassemblement National kunne ikke protestere, for det ville være at indrømme, at de følte sig påvirkede. Manipulationen af sindet stoppede ikke et øjeblik.
Det faktum, at medierne konsekvent beskriver højrefløjen som ekstrem, er dybest set helt absurd, når Rassemblement National har opbakning fra næsten 40 procent af vælgerne.
Der er selvfølgelig ikke noget ekstremt ved anti-replacisme, ved at nægte at betragte mennesker som udskiftelige forbrugsvarer, ved at modsætte sig invasion, ved at nægte at blive koloniseret.
Europæerne må ikke glemme, at de er Europas oprindelige folk, og at de indtrængende, der påtvinges dem mod deres vilje, er kolonisatorerne.
Europæerne har allerede en passende demografi, som står i kontrast til angribernes ukontrollerede demografi. Vi skal forhindre besætterne i at få børn i vores lande og om muligt opfordre dem til at få færre i deres egne lande.
Tre hovedelementer
Ifølge Camus har den store befolkningsudskiftning tre hovedelementer: Der er Davokratiets idé om udskiftningen (WEF mødes i Davos), så er der afløserne og de udskiftede. Afløserne er Davokratiets allierede, de udgør basen for deres magt. Men da de er tættest på, er de også de mest sårbare og vil være de første til at blive spist, selv om begge tror, at de bruger de andre til at nå deres mål.
Ifølge Camus er en forudsætning for at gøre mennesker udskiftelige en “flydendegørelse” af befolkningen (som beskrevet af Zygmunt Bauman). Sidst ud er kønnene:
– Alt, hvad der kan stå i vejen for en “afnationaliseret, afkulturaliseret, afhistoriseret menneskehed”, en “fortætning af arten” og en globalistisk “davokratisk hyperkapitalisme”, bliver successivt elimineret:
Først var det forskellige folkeslag, nu er det kønnene. Den menneskelige materie skal være fuldstændig flydende.
Europa må genopdage sin historie
Hvis Europa skal rejse sig, må det ifølge Camus vende tilbage til den historie, det forlod i skam og fortvivlelse, frygt og grådighed efter Anden Verdenskrig.
– Europa skal igen tænke på sig selv som en stormagt, det skal modstå den demografiske invasion fra Afrika og Asien, den kulturelle invasion fra Amerika og den økonomiske invasion fra Kina – samt den militære invasion fra Rusland – selv om det er et særtilfælde.
Kulturelt og geografisk er Rusland en del af Europa – ligesom Storbritannien. Det er ikke Rusland, vi skal modstå, men de østlige despoters gamle praksis: invasioner, kup, vilkårlig fængsling, tortur og mord.
Håbet ligger i fortvivlelsen
På spørgsmålet om, hvad der giver håb i denne mørke og kaotiske tid, svarer Renaud Camus “fortvivlelse”.
Renaus hjem, Chateau de la Roche, foto af Camus, Flickr
