Det er nationaløkonomerne Johan E. Eklund og Johan P. Larsson, der har udgivet bogen Den nye eksklusion – Selvforsørgelsesudvikling og velfærdsstatens fremtid .
– Sverige er ved at blive revet fra hinanden, og der er mekanismer i bevægelse, som er skadelige for samfundet. Vi skal finde måder at tale om dette på en velinformeret måde, og det er motivationen for denne bog. Vores budskab kan opsummeres som, at størrelsen af udelukkelsen ikke er det store problem, men sammensætningen. Vi fokuserer på de økonomiske dimensioner såsom selvforsyning og hertil kommer en geografisk dimension. Det ser ikke ens ud over hele landet. Der er kulturelle, værdibaserede og vidensbaserede forskelle, sagde Johan E. Eklund på et nyligt seminar, hvor bogen blev diskuteret, og Tidningen Näringslivet gør opmærksom på.
De frembragte tal viser, at der i 2021 var omkring 700.000 mennesker i Sverige, som ikke forsørgede sig selv.
– Enten forsørger man sig selv, eller også bliver man forsørget af en anden. Grænsen er ved en nettoindkomst på 13.300 SEK om måneden, efter at en gennemsnitlig kommuneskat er trukket fra. Sverige har en befolkning på 10 millioner mennesker, hvoraf 5,6 millioner er i den arbejdsdygtige alder. Heraf er 1,8 mio. ikke selvforsynende. Det betyder, at 1 person i Sverige forsørger 3 raske personer, sig selv og to andre. Langtidsledigheden afspejler, at der er noget på arbejdsmarkedet, som vi skal tage alvorligt.
Nogle grupper skiller sig ud
Det tager meget lang tid for migranter at blive selvforsynende, og værst af alt er situationen for ikke-europæiske immigranter. For denne gruppe tager det over et årti at etablere sig på arbejdsmarkedet.
– Det tager længst tid at blive selvforsynende for folk fra Afrika og Mellemøsten, og det er problematiske tal. Vi har også et meget klart selvforsørgelsesgab mellem dem, der er født i Sverige og dem, der er født i udlandet, vi kalder det integrationskløften, og vi skal sætte fingeren på integrationskløften.
Der er også store forskelle inden for Sverige, og Malmø fremhæves som særligt problematisk.
Store selvforsyningshuller
Forfatterne har også undersøgt selvforsyningskløften mellem kommunerne og sammenlignet situationen for personer født i ikke-vestlige lande med personer af svensk oprindelse.
Selvforsyningsgabet er lavest i kommuner som Gällivare, Gnösjö, Salem og Täby med 17-18 procent og højest i Hällefors, Sorsele, Boxholm, Ronneby og Vingåker med godt 45 procent.
Gennemsnittet for graden af selvforsyning er 46 procent for den ikke-vestlige gruppe og 77 procent for svenskerne.
Konsekvenser
Ifølge Eklund risikerer situationen at blive “eksplosiv”, hvis ikke problemet bliver løst. Han tror dog ikke på et samfundssammenbrud, men derimod et gradvist fald og en underminering af velfærdsstaten – et område han er pessimistisk over for.
Løsningen, mener han, er, at Sverige etablerer en selvforsyningslinje, som ville få folk til at begynde at tale om problemerne.