Jeppe Bruus (S) forlader Skatteministeriet og bliver minister for den grønne trepart. Opgaven er at implementere den grønne trepartsaftale, der er indgået mellem SVM-regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen er endnu ikke vedtaget i Folketinget.
Hovedpunkterne i aftalen omfatter en CO2-afgift på landbruget, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og en milliardfond.
Spørgsmålet er om den grønne trepartsaftale med CO2-afgift vil udsætte landbrug, kommuner og landdistrikterne for nye bureaukratiske benspænd?
Erfaringerne med lavbundsjorder er ikke gode. Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.
Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030.
Realiteten er, at i 2024 kun er udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering
Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.
Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.
Er både landbrugs- og miljøminister uduelige?
Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.
Trepartsaftalen
Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration. Spørgsmålet om samlingen af opgaven i et nyt ministerium under Jeppe Bruus vil sikre at aftalen overhovedet implementeres?
Afgift på biologiske processer
Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.
Tilbageførsel af provenuet
Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?
Tilskud til slagterier
Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?
Arealfond
Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”. Enhver med det mindste kendskab til jordfordeling, ekspropriation og de andre værktøjer, der skal bringes i spil, for at målsætningen om 250.000 ha skov og 140.000 ha lavbundsområder realiseres, venter ikke at det vil ske i den nuværende konges regeringstid.
Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen
I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det derfor stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont. Om flytningen af medarbejdere fra de 3 styrelser til et nyt ministerium vil effektivisere implementeringen, er derfor et åbent spørgsmål.