Den Korte Avis | Folkeskolen giver fælles værdier – muslimske piger får alligevel ikke nok frihed

Den Korte Avis | Folkeskolen giver fælles værdier – muslimske piger får alligevel ikke nok frihed


Hvad der er formålet med folkeskolen, er udtryk for, ”hvilke væsentlige værdier, der skønnes at have almindelig tilslutning i befolkningen. Folkeskolens formålsparagraf bliver dermed samfundets trosbekendelse til fælles værdier”. Dette blev formuleret af undervisningsminister Knud Heinesen, og har siden været et udmærket pejlemærke for, hvad begrebet danskhed indebærer og hvilke værdier man minimum skal have inkorporeret i sit daglige virke, nemlig åndsfrihed, ligeværd og demokrati for at være dansk. Her er ikke tale om farven på passet, men holdningen i sindet.

 

Muslimske skoler er korrektiver

Der har i de sidste mange år konstant eksisteret 20-25 muslimske/arabiske friskoler her i landet, ligesom der et par gange er der søgt etableret muslimske gymnasier. De skal nemlig  – ligesom koranskolen – udgøre et korrektiv til  det danske samfunds “trosbekendelse”: ligestilling, trosfrihed, ytringsfrihed, folkestyre, retssikkerhed, tredelingen af magten osv.

 

Et gymnasium havde angiveligt på samme tid både en muslimsk og basisdemokratisk profil, hvilket ikke stemme overens. Det er ikke overraskende at institutionen skriver sådan om sin indstilling, når den danske stat skal støtte med bevillinger og lønninger. I Pakistan havde undervisningsministeriet omkring årtusindskiftet, udover islamisk dannelse, også et humanistisk mål med skolesystemet – på papiret i hvert fald. Forfatteren Rushy Rashid har omtalt sine forældres opdragelse af hende og hendes søskende som meget ”et modbillede af, hvad vi lærte i skolen” (1996). Det gælder åbenbart stadig i for høj grad i muslimske kredse, for Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vil lancere tiltag mod negativ social kontrol. Kort sagt pigerne har ikke nok frihed.

 

Medborgerskab kræver vestlig dannelse

Det er en gammel sandhed, at demokrati ikke kan fungere uden en stor veluddannet og dannet middelklasse. Dannelse – i vestlig forståelse – er en forudsætning for medborgerskab, hvor minoriteter ikke undertrykkes og diversitet på andre områder end kerneværdier er mulig.

 

Muslimske skoler kan styres med regler. De skal faktisk allerede nu leve op til folkeskolen formålsparagraf. Så jeg ser frem til at høre hvordan Tesfaye med politiske virkemidler vil ændre på opdragelsen og dannelsen i muslimske familier. Straf gør det ikke, æresmord begås stadig her, vold og dødspatruljer er blevet mere hyppige.

 

Kirsten Damgaard er kulturpsykolog cand.pæd.psych.





Source link