Politikernes stræben efter fortsat vækst har taget overhånd i en tid, hvor verdens overbefolkning, brug af ressourcer og forurening er ved at ødelægge jordens klima og dermed vor egen eksistens.
Danmarks bæredygtighed er med 4 mio. indbyggere, men i dag nærmer vi os de 6 mio., hvilket går ud over dansk natur og miljø og ikke gør os lykkeligere, hvilket må være hovedformålet. Landet Bhutans premierminister sagde, da de ændrede lovgivningen til at inkludere lykke: Det kom til at handle om vækst for vækstens skyld, men udviklingen af et land må have et andet mål end vækst.
Lars Løkke spiller hasard med danskernes lykke med forslag om at tilbyde mange unge afrikanere til at uddanne sig i Danmark. Det kan dræne Afrikas elite, der skulle genopbygge landene. Når de afrikanske studerende har afsluttet deres uddannelse, vil de sikkert blive i vort velfungerende land med gode lønninger og gode arbejdsforhold. De udenlandske studerende vil optage studiepladser på de højere læreanstalter fra danske studerende, da der vist ikke er tale om en øgning af studiepladser.
Man burde gennem årene have hjulpet Afrika med at opføre skoler til børn, så alle fik en skolegang med læring i almindelige fag, lære om demokrati, ligestilling og familieplanlægning – og desuden servere et godt måltid mad. Det ville være noget, Danmark kunne være stolt af – at forme børn fra de er små og ikke kun sende penge til projekter, der ofte forsvinder i de forkerte lommer.
Lars Løkke ønsker, at vi skal få flere børn for at skaffe mere arbejdskraft, men der er mennesker nok. Væksten skal i stedet være intelligent og med ny teknologi, AI (kunstig intelligens) og også prioritere arbejdskraft. Man kunne indføre værnepligt for unge, som i stedet for 1-3 sabbatår brugte 1/2-1 år på militær eller civil tjeneste, hvor de kunne hjælpe på plejehjem, børnehaver, bosteder o.a. Det ville give dem indblik i sociale forhold og gøre dem egnet til deres fremtidige liv. Tolerance, omsorg, hjælpsomhed o.a. er til gavn for alle. Der skal ikke kun være rettigheder men også pligter.
Med færre mennesker skal man prioritere bedre og ikke investere i forkerte beslutninger, som vi har set blive droppet igen – efter at der er brugt tid, arbejdskraft og mange penge på dem.
1 Energiøen i Nordsøen – udsat fra 2030-36 burde droppes, da interessen fra nabolande er dalet.
2 Bornholm som batterilagring til kun 1,5 time samt en energiø kræver milliarder i statsstøtte.
3 PtX bliver udsat, da brint er dyr at producere og vanskeligt og eksplosivt at arbejde med.
4 Metanol var ønsket som skibsbrændsel, men bliver nok opgivet. Ørsted havde planlagt en stor fabrik i Nordsverige, der fra 2025 skulle levere 50.000 tons e-metanol om året – nok til kun ét containerskib. Ørsted har opgivet pga. økonomien. Endnu et led i en række fallerede projekter.
5 Der er iværksat en besværlig affaldssortering, der ikke pynter i gaden. En afgiftsstigning på 50 kr. om året forventes at blive 1000 kr. pr. husstand. Der kræves mere mandskab, nye spande og biler, der kører flere gange i stedet for en norsk løsning med 1 spand og central sortering ved robotter.
6 4 gange flere anlæg af vindkraft og sol ødelægger natur og miljø. Dertil behov for 90.000 flere mennesker i de kommende år for at levere ustabil strøm halvdelen af tiden – og backup for resten.
7 Vi bør indføre atomkraft fx med Copenhagen Atomics, som bliver en gamechanger og måske bliver stort som Novo Nordisk. Fjern forbeholdet fra 1985 og giv tilladelse til at producere i Danmark. Lige nu skal Copenhagen Atomics teste i Schweiz. Mærsk undersøger, om atomkraft kan bruges i handelsskibe. Skibet Antonia Mærsk (300 m langt, 16.000 containere) skulle til Singapore med metanol i tanken men uden mulighed for optankning skal der bruges bunkerolie på turen hjem. Med atomkraft vil skibet kunne sejle turen mange gange uden at tanke op.
Atomkraft kræver mindre arbejdskraft, mindre arealplads, færre ressourcer og vil blive den billigste energi. Mens mange andre lande forbereder indførelse af atomkraft, er vi forblevet i en gammel Tvind drøm om vind og sol,. TV-folk fortæller, hvor mange husstande VE kan levere til – men glemmer at sige: altså når vinden blæser, og solen skinner! Fortielse kan minde om fake news.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk