Den Korte Avis | Var del af et internationalt narkonetværk: Fire personer fra rocker

Den Korte Avis | Var del af et internationalt narkonetværk: Fire personer fra rocker


National enhed for Særlig kriminalitet, NSK, har i dag tirsdag anholdt fire personer, der er en del af rocker- og bandemiljøet.

 

Aktionen er sket i samarbejde med Sydøstjyllands Politi, oplyser NSK i en pressemeddelelse.

 

De fire mænd er anholdt i henholdsvis Sydøstjylland og Sønderjylland samt på Københavns Vestegn.

 

Derudover er der foretaget ransagninger på flere adresser.

 

De anholdte er i alderen fra 22 til 30 år.

 

Sigtet for 1,2 tons hash

Mændene er sigtet for i fællesskab at have indsmuglet samlet 1,2 tons hash til Danmark med henblik på videreoverdragelse.

 

En femte mand på 28 år, der ikke befinder sig i Danmark, er fængslet in absentia.

 

Han er sigtet for at have indsmuglet 180 kilo hash i samarbejde med de fire anholdte.

 

Var del af internationalt narkonetværk

De fire anholdt var en del af et internationalt narkonetværk, oplyser vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen:

 

”Med dagens koordinerede anholdelsesaktion har vi fjernet flere personer fra det danske rocker- og bandemiljø,” siger Feldt-Rasmussen og fortsætter:

 

”Personerne har været en del af et internationalt narkotikanetværk, hvor de har udgjort centrale roller i indsmuglingen af omfattende mængder hash til Danmark.”

 

De anholdte vil onsdag morgen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

 

Her vil anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

 

NSK kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.





Source link