Woke-ideologi har fået blivende indflydelse i Danmark

Woke-ideologi har fået blivende indflydelse i Danmark


Selv om den konfrontatoriske og skingre del af woke er afmattet, så har woke fået stor indflydelse på en lang række grundstrukturer i vores samfund, siger den borgerlige tænker og historiker fra Tænketanken Prospekt, Christian Egander Skov, til Berlingske.

”Mange woke-værdier er blevet institutionaliseret i politik, i medierne og i særdeleshed i erhvervslivet. Der er opstået en hel industri og organisatorisk tænkning med fokus på mangfoldighed, lighed og inklusion, der har rod i woke-ideologi. Selvom wokes kulturelle øjeblik har passeret, så består dagsordenerne stadig og er langt stærkere, end de var før woke.

Når han ser bort fra de allermest hysteriske konfrontationer mellem woke og antiwoke om transvilkår, så mener Christian Egander Skov, at woke-ideologien har rykket dagsordenen inden for en række meget store områder.

Selvom han ikke har noget imod øget mangfoldighed, lighed, inklusion og respekt, så er han alligevel ikke uforbeholdent begejstret over udviklingen, fordi den også kan gøre os mindre frie. Det skingre ved woke er måske ikke så meget forsvundet, som det er størknet i en form for dogmatik, hvor det stadig kan udøve skadelig indflydelse på folks karrierer, ytringsfrihed og tankefrihed. Når det først er blevet institutionaliseret, så er den revolutionære gejst ikke længere nødvendig”.





Source link