Virginia Giuffre, teenageren, der blev fotograferet med prins Andrew og en smilende Ghislaine Maxwell i baggrunden, har begået selvmord på sin gård i Australien. Hun blev kun 41 år gammel. Selvmordet er en skygge, som hænger over alle, der har haft med Jeffrey Epstein at gøre.
Giuffre trådte frem og gav de unge piger et ansigt. Dem, der havde fløjet med Lolita Express og rejst til Love Island, Epsteins ø i Caribien. En mand som Bill Clinton fløj 26 gange med Lolita Express, viser flyveprotokollerne.
Men det er prins Andrew, der er tættest forbundet med Giuffre, og efter at beviserne for Andrews forbindelser med Epstein kom frem, er det ligegyldigt, hvad han siger. Han stod frem i et katastrofalt interview med BBC’s Newsnight, hvor han sagde, at historierne om ham og Giuffre ikke var sande. Hun havde sagt, at de havde været på diskotek, og at Andrew svedte som en gris. Andrew sagde, at han har en særlig konstitution, der betyder, at han ikke sveder. Det lød ikke godt.
Der blev aldrig rejst tiltale mod Andrew. Men interviewet fik dronning Elizabeth II til at fjerne ham fra den offentlige scene. Han fik ikke længere lov til at repræsentere den kongelige familie. Det var som at blive degraderet. Nu ses han kun ved festlige lejligheder som jul og påske, når han er på vej ind til en gudstjeneste.
Andrew indgik en aftale med Giuffre uden om retssystemet, som indebar en betydelig sum penge.
Epstein selv døde i fængslet på Manhattan, og selv om myndighederne siger selvmord, mener de fleste, at han blev myrdet.
Mange mener, at Ghislaine Maxwell også vil forsvinde fra scenen uden at få mulighed for at tale.
Justitsminister Pam Bondi har lovet, at alle dokumenter i sagen vil blive frigivet, men at de skal gennemgås af hensyn til privatlivets fred.
https://www.telegraph.co.uk/world-news/2025/04/26/virginia-giuffre-suicide-prince-andrew-hopes-of-redemption/