Reform UK har været i oprør på det seneste. Partiets autokratiske leder, Nigel Farage, har skaffet sig af med endnu en konkurrent. Meget tyder på, at partiet vil tabe som følge af den behandling, Rupert Lowe har fået af Reform-ledelsen, men det er ikke det eneste problem, partiet har. Kritikere mener også, at Reform har bevæget sig mod midten og ikke længere er et troværdigt konservativt alternativ.
Dramaet, der har præget de britiske nyheder, begyndte for et par uger siden, da Rupert Lowe, en af fem valgte repræsentanter for Reform UK, blev interviewet i Daily Mail. “Nigel Farage opfører sig som en messias og er nødt til at lære at uddelegere,” sagde han til avisen. Det kom han til at betale prisen for. I de følgende dage gik tingene fra slemt til værre: Nigel Farage sagde, at der havde været klager over Lowes opførsel, Lowe blev suspenderet fra partiet, og politiet blev informeret om Lowe, eller rettere Lowes kontor, ikke ham personligt, da sagen blev undersøgt nærmere. Der gik også rygter om, at Lowe led af demens.
Beskyldningerne gik begge veje, og kommentatorer i sociale og konventionelle medier valgte side: for eller imod. Dan Wootton, som tidligere arbejdede for The Daily Mail og The Sun og til sidst GB News, før han blev suspenderet, og som nu driver sin egen podcastvirksomhed, er på Team Lowes side, ligesom mange andre uafhængige. De mener, at kritikken af Farage var berettiget, ikke kun på grund af hans opførsel – suspenderingen af Lowe er blot en af mange – men også fordi Farage har bevæget sig (og dermed partiet) ind mod midten.
Farage mødtes med Boris Johnsons tidligere rådgiver, Dominic Cummings, før jul for at diskutere, hvordan Reform kan erstatte det konservative parti som det største parti på højrefløjen og dermed danne regering ved næste valg. For at kunne gøre det skal partiet blive et centrum-højre-parti, ikke et randparti, mener mange. Mens Farage tidligere talte uafbrudt om illegale bådmigranter, har han blødt sin retorik op og mener nu, at Storbritannien ikke kan udvise store grupper af illegale indvandrere. Lowe mener, at han blev bragt til tavshed på grund af de gruppevoldtægtsskandaler, der har rystet Storbritannien.
Anklagerne om racisme
“Da jeg holdt en tale i Essex, blev jeg bedt om at fjerne min opfordring til at deportere alle udenlandske bandemedlemmer og deres familier. Jeg ignorerede dem,” sagde Lowe i X. “Der har været gentagne forsøg fra Reform, inklusive ledelsen, på at lukke munden på mig om de pakistanske voldtægtsbander.” Farage hævder også, at Lowe har truet og været racistisk over for Zia Yusuf, Reforms formand. Ikke nok med det, han vil også udskifte ham og selv blive premierminister! Det sidste siges at være Farages livslange drøm. Så det er ikke underligt, at Lowe måtte fjernes.
Efter dette sagde Farage, at der “ikke var nogen vej tilbage” for Lowe. Det er tydeligt, at der er sket et linjeskift i Reform, og at Farage ønsker at være mere moderat for at være mere spiselig for vælgere, som ikke kun er bekymrede for indvandring og integration, men også for andre vigtigere spørgsmål.
Farage undervurderer måske sine vælgere, da reaktionen på Lowe-gate har været hurtig. Mindst 2.000 medlemmer har opsagt deres medlemskab i protest, og de sociale medier koger. Der går rygter om, at Lowe, Ben Habib – den tidligere næstformand, som ikke blev genvalgt og derefter trak sig – og andre utilfredse eks-Reform-medlemmer vil danne et alternativ til Reform. Elon Musk har støttet Lowe på de sociale medier, og det har givet Lowe og hans side ny drivkraft til at fortsætte.
Reform-vælgere holder med Lowe
Mens Matt Goodwin, tidligere professor ved University of Kent og nu politisk kommentator for GB News, mener, at Farage gør det rigtige ved at holde tungen lige i munden og skille sig af med Lowe, viser meningsmålinger, at 99 procent (!) af Reform-vælgerne er enige i, at kriminelle indvandrere og deres familier skal sendes ud af landet. I et land, hvor fængselskapaciteten nu er så overbelastet, at celler på politistationer må bruges til at huse kriminelle, og hvor vi dagligt ser de sociale problemer forårsaget af indvandring på de sociale medier, er dette næppe overraskende.
Reform UK er nu Storbritanniens største parti og ligger foran både Labour og Tories i meningsmålingerne. Men udsigten til et regeringsskifte er usikker, så længe intriger og mudderkastning tager opmærksomheden fra politik. En bekendt, som har et feriehus tæt på Farages feriehus i Frankrig, fortalte mig, at Farage ikke er vellidt i landsbyen. En anekdote gør ikke en sommer, men det er en almindelig opfattelse, at for Farage er det ham selv, der er vigtigst – at opbygge alliancer og et stærkt team kommer længere nede på listen. Et lille protestparti kan måske klare sig som et enmandsparti, men hvis man vil have magt, skal man kunne uddelegere. Det er stadig uvist, om det er noget, Farage er villig til at lære.
Køb “Den usynlige energikrig. Fra Kennedy-mordet til Nord Stream-sabotagen” af Alf R. Jacobsen her!
Køb billetter til boglanceringen her!
