Dommerne i Menneskerettighedsdomstolen er fløjtende ligeglade med kritikken af deres politisering og fortsætter aldeles uanfægtet, skriver Jesper Lau Hansen, der er professor og dr.jur. ved Københavns Universitet, i Berlingske.
”Menneskerettighedsdomstolen (EMD) kritiseres for at fortolke menneskerettighedskonventionen (EMRK) for vidtgående. Siden man i 1998 skiftede fra at bruge dommere i EMD, for hvem det var et deltidsarbejde, og som derfor havde erfaring fra den mere traditionelle og tilbageholdende jura, til at gå over til fuldtidsansatte dommere rekrutteret fra menneskerettighedsmiljøet, har disse dommere fremmet en politisk opfattelse. Bl.a. af hvordan et samfund skal behandle kriminelle asylansøgere, som sikkert modsvarer holdningerne i det miljø, de kommer fra, men som i stigende grad afviger fra den øvrige befolkning.
’Hvis man gør op med EMD, vil det ikke have nogen betydning for danske borgeres menneskerettigheder, hvis vi gør op med EMD. Vores medmenneskelighed er ikke dikteret af EMRK, men dybt forankret i vores samfund og dets historie. Det var ikke EMRK, der gjorde os civiliserede, det var vi forvejen. EMRK blev lavet i 1950 for at fastholde de civilisatoriske principper, vi allerede havde, så en stat ikke igen kunne glide tilbage mod barbariet, som Tyskland havde gjort få år før under nationalsocialismen’, siger Jesper Lau Hansen.
Det er muligt, at kriminelle asylansøgere ville beklage fraværet af denne vidtgående tolkning af EMRK, men det ville ikke kendetegne et ophør af civilisationen, som vi kender den. Tværtimod ville det gavne opbakningen til demokratiet og dets moderate kræfter, hvis vi selv skulle træffe disse valg og ikke overlade dem til EMD. Dommerne er fløjtende ligeglade med kritikken af deres politisering og fortsætter aldeles uanfægtet, formodentlig i tillid til, at ingen tør tage et opgør, der kunne tolkes som en undsigelse af EMRK. Det eneste interessante spørgsmål er herefter, hvad politikerne vil gøre ved det”.