Debatindlæg af Joanne Bywater, kommunalvalgskandidat i København for Liberal Alliance
Vi kan ikke være bekendt at svigte denne gruppe af borgere, som nu må begrænse sin lyst til fritidsaktiviteter, fordi de mangler penge. Det er små penge i det store københavnske budget og jeg har besluttet, at det skal der gøres noget ved. Nogle udviklingshæmmede vil gerne komme i Lavuk 3-4 gange om ugen, men der er kun penge til to gange. Og desuden mangler der penge til de udviklingshæmmedes kørsel i særlig bil.
Når Liberal Alliance og forhåbentlig med mig som nyvalgt socialordfører, derfor går til budgetforhandlinger næste gang, så SKAL vi have bevilget flere penge til de udviklingshæmmedes fritidsaktiviteter.
Du kan være med til at skubbe det i den rigtige retning. F.eks. ved at stemme personligt på mig den 18.november. Jeg er nummer 3 på Liberal Alliances Liste.
Husk: Det er dem som stemmer, som bestemmer.


