Ifølge en officiel opgørelse, som USA’s Centers for Disease Control and Prevention udsendte i går, faldt landets fertilitetsrate i 2024 til den laveste nogen sinde, nemlig til 1,6 børn pr. kvinde. Det er langt under det antal fødsler som en kvinde gennemsnitligt skal have, for at befolkningstallet kan forblive konstant – nemlig 2,1 barn.
Trump-administrationen er opskræmt over udsigten til en voldsom befolkningsnedgang og prøver at modvirke tendensen bl.a. ved at gøre kunstig befrugtning lettere og billigere. Samtidig har Trump luftet muligheden for at give ”baby-bonusser” til familier, der vil sætte børn i verden.
Spørgsmålet er imidlertid, om der er meget, som regeringen kan gøre for at forhindre en affolkning, for det er samme mønster i hele den udviklede verden, og ingen regeringsindgreb synes at virke.
Her er FN’s fertilitetstal for en række lande i 2025:
Frankrig 1,64, Tyrkiet 1,62, Ungarn 1,50, Island 1,59, Danmark 1,52, Sverige 1,44, Norge 1,42, Storbritannien 1,54, Rusland 1,47, Tyskland 1,39, Polen 1,31, Italien 1,20, Japan 1,23, Kina 1,02, Ukraine 0,98.
Ser man på vestlige lande som USA, de nordiske lande, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, bør man ud over de landsomfattende gennemsnit se på, hvilke segmenter af den kvindelige befolkning, der sætter flest børn i verden. Desuden må man – hvad FN-tallene ikke gør – skelne mellem landenes oprindelige befolkninger og de tilvandrede, der i stort tal har oversvømmet dem de seneste årtier. Og gør man det, bliver det tydeligt, at muslimske kvinder er langt mere fertile end de hjemmehørende, hvilket kraftigt bidrager til Vestens islamisering.
Sådan vil det fortsætte, så længe velfærdsstatens offentlige ydelser ikke skelner mellem Bente, hvis forfædre har boet i Danmark gennem talløse generationer og været med til at opbygge landet, og Fatima, der kom sidste år – og er tilhænger af en ideologi, der går ud på Danmarks afskaffelse.
I USA er der også det interessante fænomen, at højreorienterede, religiøst troende og traditionelt-tænkende kvinder, som bor i kernefamilier, føder flere børn end venstreorienterede, der foretrækker at ”realisere sig selv” og leve det frie liv på dating-markedet, og som i øvrigt ikke vil have børn af frygt for klimaforandringer.
Der bliver sjældent talt om det, men på længere sigt bliver landenes skæbne måske ikke så meget afgjort af stemmetal ved valgene som af religion, traditioner og kultur.