Vestas nedlægger 900 stillinger – 24NYT

Vestas nedlægger 900 stillinger – 24NYT


I en tidligere nyhed skrev 24NYT, at afskedigelserne hos Vestas er effekten af Donald Trumps økonomiske politik, hvilket ifølge Vestas ikke er korrekt. Der er udelukkende tale om initiativer, der skal sikre, at Vestas får en simpel og mere effektiv organisation med større kundefokus.

Vestas har bedt os om at bringe følgende forklaring:

”Vestas oplever fortsat solid økonomisk fremgang, og vi gennemgår løbende vores organisation for at sikre, at vi arbejder på den mest optimale måde. For at gøre Vestas mere enkel og kundecentreret forenkler vi processer, øger effektiviteten og tilpasser dele af forretningen. I den forbindelse forventer vi, at vores kontormedarbejdere på globalt plan vil blive reduceret med cirka 900 stillinger ved udgangen af 2025 sammenlignet med august 2025. Dette vil ske gennem en kombination af naturlig afgang, afskedigelser og afslutning af samarbejde med eksterne konsulenter. Vi anerkender, at det aldrig er let at sige farvel til værdsatte kolleger, men det er nødvendige skridt for at sikre, at vi fokuserer vores ressourcer der, hvor de skaber mest værdi.”

24NYT har fjernet den oprindelige nyhed med overskriften “Trump-effekt: Vestas fyrer 900 medarbejdere”.

 

 

 





Source link