Samme uge som den venstreradikale forfatter Harald Toksværd belønnes med en toårig, lønnet plads på Danmarks Radios prestigefyldte talenthold, vågner en familie med fire børn på Fyn op til ødelagte bildæk, graffitimaling på deres hjem og partisansøm på deres vej. Årsag: De lægger hus til en højreorienteret folkefest. Kort efter sker det samme for en anden højreorienteret aktivist. Som det er sket før i form af både overfald og hærværk.
Afstumpede løgnere på DR
Harald Toksværd er ingen ukendt skikkelse. Som Mikkel Andersson påpeger på Facebook, har hans offentlige virke primært bestået i at håne afdøde politiske modstandere, opfinde løgnehistorier om politibrutalitet og agere som aktiv deltager i venstreekstreme cirkler. Da cheføkonom Mads Lundby Hansen døde alt for tidligt af kræft, fejrede Toksværd dødsfaldet med gaming-slanget “gg ez” – en hån, der betyder “‘good game, easy”. Lignende behandling fik tidligere borgmester Ritt Bjerregaard til del.
Ualmindelig afstumpet. Toksværds kontroversielle CV blev dog ikke en møllesten om halsen, men derimod et gyldent visitkort.
DR’s forsvar er på sin vis fascinerende. Som DR-chefen Jonas Delfs forklarer til BT, var DR “fuldt bevidste” om Toksværds kontroversielle fortid, men hævder, at han har “lagt den bag sig”. Ud af over tusind ansøgere var Toksværd altså den fjerdebedste kandidat. Man må beundre DR’s tålmodighed. De ventede hele to år, før de hyrede manden, der fejrede et kræftsygt menneskes død.
Når børn må frygte natten
Mens Toksværd modtager anerkendelse, må den højreorienterede aktivist Daniel Beattie forklare sine fire børn, hvorfor fremmede mennesker har ødelagt familiens bil og overmalet deres hjem. Som Lars Kaaber beskriver i Kontrast, kom angrebet dagen efter, at familiens adresse blev offentliggjort på det venstreradikale medie Redox. Børnene er bange og frygter, at voldsmændene vender tilbage. Beattie er tidligere blevet overfaldet med flasker og slået i hovedet af venstreradikale.
Det er netop ikke en isoleret hændelse. Som Ulrik Søberg dokumenterer, også i Kontrast, blev samme weekend en anden families hjem på Fyn angrebet med partisansøm spredt på vejen og politiske slagord malet på huset.
Denne families synd? At have arrangeret en sommerfest for Generation Identitær og Den Danske Forening – organisationer, der erklærer sig ikke-voldelige og holder fredelige demonstrationer.
Systemets skæve vægtskål
Dobbeltmoralen træder tydeligt frem, når vi sammenligner reaktionerne.
Mens Liberal Alliance kritiserer DR’s ansættelse af Toksværd, bliver de selv angrebet af Alternativets Sascha Faxe for at blande sig i ansættelsesprocesser. Faxe mener ifølge BT, at det er ‘ekstremt rystende’, at politikere udtaler sig om ansættelser – men åbenbart ikke, at børn vågner op til hærværk.
Denne selektive indignation afslører en fundamental skævvridning. Når venstreorienterede begår hærværk og truer familier, står politikerne ikke i kø for at fordømme og advare om truslen mod demokratiet. Men når borgerlige politikere kritiserer en offentlig ansættelse, er det pludselig en trussel mod armslængdeprincippet.
Mon DR også ville have ansat Rasmus Paludan? Eller højreorienterede, der håner døde venstreorienterede? Nå, nej, DR ansætter jo aldrig højreorienterede.
Legitimering af dobbeltstandarder
Det offentlige system understøtter aktivt denne skævvridning. Først håner man de døde, så opfinder man falske historier om politiet, og til sidst bliver man belønnet med en toårig kontrakt.
Venstreradikale organisationer modtager millioner i statsstøtte, mens deres modstandere udsættes for systematiske angreb. Det venstreradikale medie Redox fungerer som en slags politisk efterretningstjeneste, der ulovligt registrerer og udstiller politiske modstandere med adresser og personlige oplysninger, hvorefter de fysiske angreb ofte følger.
Mens afstumpede typer som Toksværd, der tilmed er kendt for at lyve, bliver belønnet, får familier til højreorienterede ingen opmærksomhed. Og den politianmeldelse af hærværket begået mod dem, drukner sandsynligvis i systemets tavshed. Politiet og domstolene synes magtesløse eller uvillige til at gribe effektivt ind.
Det sender et klart signal til de voldsparate grupper: I kan fortsætte uforstyrret.
Fremtidens regning
Det må være dejligt at vide, at man kan håne døde om fredagen og få jobinterview om mandagen. Men når børn må frygte for deres sikkerhed på grund af forældrenes politiske synspunkter, mens deres politiske modstandere belønnes af det offentlige system, er vi på vej mod en farlig underminering af den demokratiske kultur.
Spørgsmålet er ikke, om Harald Toksværd har ret til at arbejde eller udtrykke sine synspunkter. Det har han. Spørgsmålet er, om det offentlige system – herunder det DR, vi alle betaler til – skal belønne dem, der håner de døde og legitimerer politisk vold. Mens det samtidig tier, når familier med børn udsættes for angreb på deres hjem.
Af Kasper Støvring