Valgkampen er i gang. TV2 er på vej med en ny dokumentar om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Dokumentaren handler ikke om personen, politikeren og partiformanden Lars Løkke Rasmussen, men om udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen – og endda i en periode, hvor mange går og venter på det folketingsvalg, der senest skal afholdes 31. oktober, skriver Berlingske.
”I dokumentaren fører sig Løkke sig frem og løber med en stor del af æren som Danmarks redningsmand. ‘Det er rigtig godt spin-arbejde af Lars Løkke og hans folk, men jeg synes også, at det er ualmindelig dårlig dømmekraft af TV 2 som public service-station at udkomme med sådan en dokumentar ganske kort tid før et folketingsvalg’, siger Anders Vistisen, der er EU-parlamentariker, men mandag formiddag også har annonceret, at han stiller op til Folketinget.
’Det er misvisende, hvis ikke seerne bliver præsenteret for alle de kontroverser, der har været omkring Lars Løkkes parti og person i de foregående år. Der var møgsagen om mobning, sexisme og dårligt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat, Løkkes pengetilbud til Mike Fonseca, dårlige meningsmålinger og de mange frafaldne folketingsmedlemmer. Som minimum mener jeg, at TV 2 burde have ventet med at sende de her store dokumentarudsendelser indtil efter valget og ikke umiddelbart før. Det kan påvirke valget, og andre partiformænd får ikke samme mulighed’, siger Anders Vistisen”.

