Europa er strukturelt svagt og sårbart. I EU har de tre største lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, alle tre svage regeringer, der er politisk udfordrede på deres hjemmebaner. De europæiske ledere har måttet acceptere at stå på sidelinjen i forhandlingerne om Ukraines fremtid. Denne afhængighed og sårbarhed over for USA er et kæmpe problem for Danmark, fordi det kan begrænse de europæiske landes fulde og utvetydige vilje til at stille sig bag danskerne, skriver Børsen.
”På trods af fælles udmeldinger om solidaritet og opbakning er der en betydelig usikkerhed om, hvad Danmark og EU egentlig kan stille op, hvis Trump virkelig gør alvor af at annektere Grønland. Der er en risiko for, at støtten til Danmark bliver betinget eller utilstrækkelig. Den helt store risiko i forhold til Grønland udspringer af EU’s egen svaghed, strategiske sårbarhed og afhængighed.
Der er politikere og diplomater i EU, som ikke mener, at striden om Grønland skal smadre den transatlantiske alliance. Der er folk i andre europæiske lande, som ikke ønsker denne eksistentielle trussel mod Nato. De vil presse på for at søge efter udveje, f.eks. om der er mere, man kan tilbyde USA i form af militær tilstedeværelse eller uhindret adgang. Kan der etableres flere militærbaser? Kan der skrues ned for f.eks. miljøkrav eller andre restriktioner? Kan man tilbyde endnu mere fri bevægelighed og militær adgang uden konsultation med Danmark? Der kan være mange muligheder.
EU accepterede en told på 15 pct. for at holde USA engageret i Ukraine og i Nato. Det var en meget sigende hændelse. For det demonstrerede netop for Trump-regeringen, at europæerne er svage og kan afpresses. Man kan derfor forestille sig, at striden om Grønland bliver sammenkoblet med f.eks. USA’s støtte til Ukraine, europæisk tech-regulering, opbakning til højrefløjspartier eller andre konfliktpunkter over Atlanten”.
