Den nye tyske regering under ledelse af Friedrich Merz betegner Ungarns holdning til Ukraine-spørgsmålet som en sikkerhedstrussel.
Derfor forbereder den tyske regering strenge foranstaltninger mod Budapest. Men kritikere hævder, at de hårde ord ikke handler så meget om sikkerhed som om politisk positionering, økonomisk magtspil og et ønske om at lukke munden på kritiske røster i EU.
Ungarn har gentagne gange markeret sig som en outsider i Bruxelles og er ved flere lejligheder blevet straffet økonomisk for dette.
Dette ifølge Átlátszó, som er en non-profit organisation for undersøgende journalistik og en overvågnings-NGO i Ungarn. Dette medie hævder at have kilder inden for den tyske administration. Kilderne siger, at Berlin nu vil indtage en hårdere holdning over for Ungarn.
Viktor Orbáns kritiske holdning til EU’s fælles politik over for Ukraine bliver fremstillet som en trussel mod den europæiske sikkerhed. Det betyder sandsynligvis, at Tyskland presser på for at fastfryse yderligere EU-midler til Ungarn og på længere sigt fratage Ungarn dets demokratiske stemmeret i Ministerrådet.
Orbán støttede Alternative Für Deutschland i valgkampen. Det blev ikke vel modtaget af de partier, der nu udgør den tyske regering.
Ministerrådet, også kendt som Rådet for Den Europæiske Union, er en vigtig EU-institution, hvor repræsentanter fra medlemslandenes regeringer mødes for at vedtage love og koordinere politikker.
John Morijn, professor i international ret og politik ved universitetet i Groningen, siger, at problemet ikke længere kun er juridisk. Det handler også om sikkerhed, som er baseret på en helt anden logik. Ungarn mener, at det ikke vil øge borgernes sikkerhed, hvis landet går ind i en konflikt med Rusland, en idé, der virker langt ude for EU-politikere i Vesteuropa.
Men som Morjin understreger: Næsten alle sikkerhedsbeslutninger kræver enstemmighed i Bruxelles, hvilket giver Orbán og den ungarske regering maksimal handlefrihed.
EU-landene, anført af Frankrig og Storbritannien, fantaserer om at sende tropper ind i Ukraine (Coalition of the Willing), på trods af at Rusland gentagne gange har sagt, at NATO-soldater i Ukraine ville blive betragtet som legitime mål. Alle partier i Sverige siger også, at de er villige til at sende svenske soldater til Ukraine.
Krævende underkastelse
Den tyske udenrigsminister Johann Wadephul sagde følgende om Ungarn et par uger før sin udnævnelse:
»Den nye tyske regering rækker igen hånden ud til Budapest. Men den forventer, at de tager de nødvendige skridt til gengæld.«
Umiddelbart efter valget i Tyskland, men før regeringen blev dannet, sendte koalitionen mellem kristendemokraterne CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD et klart budskab til Ungarn om, hvilken slags forhold de forventer.
Tyskland krævede, at Ungarn skulle følge deres linje i Ukraine-spørgsmålet. Med andre ord: Følg vores regler, ellers bliver du straffet.
CDU med kansler Friedrich Merz i spidsen ønskede at støtte Ukraine meget stærkere i krigen mod Rusland. Ungarns premierminister Orbán har et andet syn på sagen.
På topmødet i Tirana i maj blev dette påpeget direkte over for Orbán. Under et besøg i Budapest i juli blev det samme krav stillet – Ungarn skal holde op med at føre sin egen nationale udenrigspolitik og følge den foreskrevne overnationale Bruxelles-linje i forbindelse med krigen i Ukraine, ellers vil der blive indført hårdere foranstaltninger.
Ungarn har bagatelliseret disse møder som »venskabelige samtaler,« men budskabet fra Berlin er klart: Underkastelse er påkrævet. Hvis Ungarn nægter at underkaste sig, risikerer landet at blive ramt økonomisk, som det er sket tidligere.
Ifølge rapporter kan der være op til 43 milliarder euro på spil, herunder landbrugsstøtte, som er afgørende for landets økonomi.
Et lille problem for Merz er dog, at der bor et stort antal tyskere i Ungarn, lidt over 22.000 tyske statsborgere og omkring 200.000, der identificerer sig som tyskere, og mange tyske virksomheder har aktiviteter der, som vil blive påvirket af foranstaltningerne.
Stemmerettigheder på spil, men Ungarn får sandsynligvis støtte
Den såkaldte artikel 7-proces, som i teorien kan fratage Ungarn dets demokratiske ret til at stemme i EU’s ministerråd, har været sat på pause i flere år. Nu ønsker Tyskland at genoplive den.
Problemet er dog, at beslutningen kræver enstemmighed. Lande som Slovakiet og Bulgarien vil sandsynligvis støtte Ungarn, da de frygter at få frataget deres stemmeret.
Det er derfor langt fra sikkert, at det vil lykkes Berlin at samle den nødvendige støtte.