Med Donald Trumps “One Big Beautiful Bill” kulminerer en sejrsrække, der ifølge analytikere har få paralleller i moderne amerikansk politik. Siden slutningen af juni har Trump leveret resultater på alle fronter – fra Mellemøsten til Højesteret, fra handelskrige til grænsekontrol.
Kritikerne, der forudsagde kaos og inkompetence, må nu forholde sig til en præsident, der har opnået ekstraordinære resultater. Jeg var selv blandt skeptikerne, men – ser det indtil videre ud til – må nu æde mine ord.
Lad os se på sejrene, der har gjort kritikerne til grin.
Udenrigspolitiske sejre
Operation Midnight Hammer den 21. juni markerede opfyldelsen af gamle løfter. Mens tidligere præsidenter nøjedes med ord om at stoppe Irans atomprogram, handlede Trump med B-2 bombere og israelsk koordination. Matthew Continetti påpeger https://www.thefp.com/p/this-is-peak-trump-politics-policy-matthew-continetti det afgørende: Trump leverede på en årelang, tværpolitisk forpligtelse, som andre kun talte om.
Resultatet rækker langt ud over de konkrete ødelæggelser af iranske faciliteter. Amerikansk troværdighed er genoprettet, og Irans modstandsakse ligger i ruiner. Vejen er banet for udvidelse af Abraham-aftalerne til at omfatte Syrien, Libanon, Indonesien og Saudi-Arabien. Det er geopolitisk transformation i stor skala.
Samtidig har Trump gennemført en revolution i NATO. Da han tiltrådte i januar 2017, brugte medlemslandene knap to procent af deres BNP på forsvar. Nu overstiger mere end halvdelen af landene dette mål, https://www.statista.com/chart/14636/defense-expenditures-of-nato-countries/ og den 26. juni forpligtede alliancen sig til at hæve målsætningen til fem procent. At NATO’s generalsekretær kalder Trump “daddy” på topmødet i Haag, viser den respekt, han nu nyder.
Selv fredsmægling hører til Trumps repertoire. Aftalen mellem Congo og Rwanda, som amerikanske diplomater mæglede i slutningen af juni, reducerer spændinger i en region plaget af årtiers ustabilitet. Samtidig sikrer den amerikanske interesser i kritiske mineraler og modarbejder kinesiske ambitioner i området.
Juridiske triumfer og institutionel reform
Ikke blot udenrigspolitisk har Trump stor succes. Højesteret har givet Trump store indenrigspolitiske sejre. Den 23. juni åbnede domstolen for deportation af illegale indvandrere til tredjelande. https://www.scotusblog.com/2025/06/supreme-court-pauses-district-court-order-preventing-immigrants-from-being-deported-to-third-party-countries/
Den mest vidtrækkende sejr kom i Trump v. CASA-sagen.
Her vandt Trump ikke blot sin kamp mod, at børn født af illegale indvandrere automatisk får tildelt statsborgerskab. Trump fik også stækket det juridiske våben, der længe havde plaget ham: De landsdækkende påbud, såkaldte ”injunctions”. De tillod få dommere ved de amerikanske distriktsdomstole at standse regeringens landsdækkende politik i bl.a. udlændingesager. Det er blevet kaldt en ekstraordinær foranstaltning, der er anvendt mod Trump langt mere end mod nogen anden præsident.
Med sin 6 mod 3 afgørelse befriede Højesteret Trump fra det, Continetti kalder “lilleputjuristernes tyranni”, og skabte præcedens for regeringens fremtidige muligheder for at gennemføre sin politik. Selv Trumps modstandere måtte erkende afgørelsens betydning. Endnu et tegn på voksende konsensus om Trumps stigende indflydelse.
Med andre ord: Trump formår at føre en stram udlændingepolitik på trods af aktivistiske dommeres forsøg på at sabotere den. Imens står europæiske ledere magtesløse og rådvilde.
Økonomisk og handelspolitisk succes
Trumps handelsdiplomati demonstrerer, hvordan økonomisk magt kan omsættes til politiske resultater.
Da Kina tøvede med eksport af strategiske råstoffer trods en aftale i juni, skruede Trump bissen på. Resultatet kom prompte: den 26. juni kunne Trump annoncere en ny aftale, hvor Kina forpligtede sig til hurtigere eksport.
Canada blev udsat for en lignende resolut amerikansk handling. Da den canadiske regering insisterede på en digital serviceafgift, stoppede Trump handelsforhandlingerne. Trumps egen formulering https://www.bbc.com/news/articles/ckg629n7wzvo var karakteristisk: “Økonomisk har vi stor magt over Canada. Jeg foretrækker ikke at bruge den.” Inden for 48 timer droppede Canada afgiften, og forhandlingerne blev genoptaget.
Også bekymringerne for toldkrigens økonomiske konsekvenser er indtil videre gjort til skamme.
Inflationsraten er faldet siden Trumps tiltrædelse, benzinpriserne er de laveste i fire år, arbejdsløsheden holder et stabilt niveau på fire procent, og aktieindekset S&P 500 satte for nylig rekord.
De ovenstående pointer bygger i høj grad på Continettis analyse, men han står langt fra alene. Økonomiprofessor Tyler Cowen, der er en blandt flere eksperter, der udtaler sig til mediet The Free Press https://www.thefp.com/p/-one-big-beautiful-bill om Trumps bemærkelsesværdige momentum, anerkender Trumps radikale eksperimenter i finanspolitik – en satsning på den amerikanske økonomi med “alle chips placeret på bordet.”
Det politiske mesterstykke
Grænsekontrollen leverer vel nok de mest dramatiske tal. I maj konfronterede grænsepolitiet 8.725 illegale indvandrere – en reduktion https://www.cbp.gov/newsroom/national-media-release/cbp-releases-may-2025-monthly-update på 93 procent fra året før. Grænsen til USA er igen under kontrol. Al snakken om de rekordhøje tal for illegal indvandring er nu forstummet. Og særdeles effektivt.
Senest er det ”One Big Beautiful Bill Act”, der ifølge analytikere kræver særlig anerkendelse for det politiske håndværk. Newt Gingrich kalder loven “en fantastisk præstation” på flere niveauer. Med snævre flertal i både Huset og Senatet forhandlede Trumps hold meget professionelt for til slut at få stemmer nok til at vedtage Senatets version af loven uden ændringer.
Timingen bedømmes som mesterlig. At få loven vedtaget inden den 4. juli var afgørende for 2026-valgene, som Gingrich betegner som “det centrale vendepunkt i Trumps præsidentskab.” Christopher Caldwell fremhæver lovens historiske betydning: For første gang i nyere tid er en præsident brudt igennem “velfærdsstatens gældsforøgende hjerte” med reelle strukturelle ændringer.
Symbolikken i at underskrive MAGA-dagsordenen på uafhængighedsdagen var veltilrettelagt politisk teater. Begivenheden cementerer Trumps populisme som Amerikas styrende doktrin og lægger fundamentet for de mere end tre år, der er tilbage af hans embede, er vurderingen.
Denne koncentrerede periode fyldt med succeser for Trump er bemærkelsesværdig i sin bredde og timing. Fra Iran til Højesteret, fra handelskrige, udlændingepolitik til lovgivning – Trump har leveret på de områder, der sikrede hans genvalg. For hans tilhængere bliver det, som Continetti konstaterer, ”ikke bedre end dette”.
Det politiske håndværk fortjener anerkendelse, uanset ens holdning til indholdet. Og uanset, hvordan fremtiden vil forme sig for Trump.