De to iværksættere og mangemillionærer, Vivek Ramaswamy og Elon Musk, vil stå i spidsen for Trumps nye effektiviseringsministerium. Målet er at rundbarbere USA’s statsbudget og spare to milliarder dollars svarende til næsten en tredjedel af det amerikanske statsbudget – og det kommer til at koste mange statslige arbejdspladser.
Med hjælp fra AI vil Ramaswamy og Musk udarbejde en liste over overflødige regler og opgaver i staten, der kan afskaffes. Derefter vil de fastsætte den minimumsbemanding, der er nødvendig for at løse de tilbageværende opgaver.
Ramaswamy og Musk vil lægge ud med at nedlægge og udflytte en række styrelser og andre myndigheder samt indføre et påbud om at møde ind på arbejde på fuld tid. Det vil presse mange ansatte i staten til at sige op. De vil også se på mulighederne for frivillig fratrædelse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Om nødvendigt kan massefyringer komme på tale.