Det er en velkendt militær sandhed, at man ikke kan vælte et regime med luftangreb. Derfor er to landoperationer i Iran under overvejelse i den amerikanske regering, skriver Børsen.
”Viser præsident Trump det fornødne mod, kan han angribe Iran på to kontroversielle, men også yderst sårbare punkter. Begge kræver såkaldte boots on the ground: amerikanske soldater på iransk jord. Med enorme risici for, at mange af dem kommer hjem i ligposer. Det er tydelige fordele og ulemper ved de to potentielle angreb. Begge overvejes i Washington D.C.
Risici er i begge tilfælde meget høje. Men præsident Trump kan blive tvunget til at gøre noget radikalt. Det iranske styre kan ikke omstyrtes fra luften. Vælger den amerikanske præsident snart at erklære sin mission fuldført og hævder, at USA har sejret, vil det klinge ualmindeligt hult.
Men trods de åbenlyse risici er udsigten til angreb på jorden mod Irans bløde bug ikke fantasifostre. Udenrigsminister Marco Rubio har fortalt Kongressen, at man kan blive nødt til at hente det iranske uran. Ligesom der florerer oplysninger i både Israel og USA om, at specialstyrker fra de to lande har diskuteret, hvordan en operation kan gennemføres”.

