Trump i topform i New York

Trump i topform i New York


Mens Joe Biden skal være glad, hvis et par hundrede møder op til hans dødkedelige valgmøder, viste Donald Trump i aftes, at han kunne samle tusinder af begejstrede indbyggere midt i New York-bydelen South Bronx, hvor 85 pct. stemte på Biden i 2020. Af TV-optagelser fremgik, at menneskemængden bestod af new yorkere af alle afskygninger – sorte, latinoer, hvide, asiater.

Der foreligger ingen tilgængelig opgørelse over folkemængdens størrelse, men den overgik utvivlsomt Trumps vildeste forhåbninger. New Yorks demokratiske parti havde lovet en moddemonstration, men den hørte man ikke noget til.

Trump talte i halvanden time og sagde stort set ikke andet, end hvad han plejer – bortset fra, at han lovede at genopbygge den forfaldne bys infrastruktur.

Betydningen af Bronx-mødet var, at det overhovedet fandt sted midt i det demokratiske partis absolutte højborg og viste, at Donald Trump er besluttet på at give Biden modstand, hvor han mindst venter det.

Flere af mødedeltagerne fortalte, at de var demokrater, men ville stemme republikansk i november, fordi Bidens demokrater ikke har gjort noget for at forbedre deres liv.

Trump fører stadig over Biden i de fleste svingstater, og nu viser det sig, at de to ligger lige i de tidligere sikre demokratiske stater, Wisconsin og New Hampshire. I sidstnævnte stat vandt Biden 2020-valget med 8 pct.point.

Omsvinget i staten New York er endnu mere bemærkelsesværdigt. I 2020 vandt Joe Biden med hele 23 pct.point. Nu er hans føring ifølge de seneste meningsmålinger skrumpet til +9.

Trump siger, at han satser på en republikansk sejr i New York, hvilket ikke er sket, siden Ronald Reagan vandt i 1984. Statens guvernør, Kathy Hochul, udtaler, at Trump ikke har en chance, men Trump har overrasket før, og nu har han annonceret atter et massemøde i Madison Square Garden.

ANNONSE









Source link