Det krævede en mand som Trump til at vække tyskerne af deres tornerosesøvn, få dem til at droppe deres hellige køer og få EU op på næste niveau, skriver Berlingske.
”Siden Anden Verdenskrig har riget i Europas midte været bange for både sin egen skygge og potentielle militære styrke. Så pacifistiske har de været, at de på den ene side konsekvent har forsømt deres eget forsvar, die Bundeswehr.
Trump ender med at være den amerikanske præsident, der får tyskerne til at gøre det modsatte af, hvad de plejer, og i stedet træde frem på den europæiske scene og tage lederskab. Merz ligner pludselig manden, hele Europa har ventet på: en handlingens mand, der ikke er bange for at bryde med tabuer og traditioner for at nå målet.
Mere præcist satser Merz lige nu på sammen med sine formentlig kommende koalitionspartner, socialdemokraterne, at få vedtaget, at udgifter til forsvaret over en procent af landets BNP fritages fra landets berømte gældsbremse – det vil sige, at der groft sagt ikke er noget tag over forsvarsudgifterne. Og Trump er en faktor, der sætter yderligere fart i tingene. Det er, hvad vi ser nu”.