Den danske regering har selv et ansvar for den nuværende situation omkring Grønland. Trump har i den grad ret i sin kritik af Danmark. Vi har aldrig leveret det minimum, man kunne forvente fra amerikansk side, siger journalist og forsvarsekspert Peter Ernstved Rasmussen til Berlingske.
”Det danske forsvar er ikke bare utilstrækkeligt i Grønland. Nej, det er fuldstændigt ikkeeksisterende. Vores fly er ved at falde ud af himlen, radarerne virker ikke mere, skibene har ingen kanoner, og luftforsvaret på skibene har ingen raketter. Peter Ernstved Rasmussen er derfor ikke overrasket over, at den kommende amerikanske præsident nu igen fremsætter krav om amerikansk kontrol over Grønland.
I 2019 gav Mette Frederiksen ellers dengang en række løfter til Trump. Men fem år senere er status den, at intet er sket. Radarstationerne er ikke bygget, dronerne ikke indkøbt og skibene ikke opgraderet. Det er urealistisk, at Danmark kan forsvare det grønlandske territorium i en ny kamp om de arktiske områder mellem stormagterne.
Skuffelsen hos amerikanerne er reel. Danmark har på ingen måde levet op til de aftaler, som den danske regering har indgået med amerikanerne. Derfor har Trump ret i sin kritik af Danmark”.