USA‘s præsident, Donald Trump, afviste natten til mandag at svare på, om han har tænkt sig at skride til handling over for Grønland. I hvert fald ikke lige nu. Men han benyttede samtidig lejligheden til at rette en stikpille mod Danmark og regeringen, skriver Berlingske.
” ‘Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation. Det er så strategisk. Lige nu er Grønland dækket af russiske og kinesiske skibe over det hele. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven. Ved I, hvad Danmark gjorde for nylig? For at øge sikkerheden på Grønland? De tilføjede endnu en hundeslæde. Det er sandt. De syntes, det var et godt træk‘, sagde Trump.
Ved siden af præsidenten stod den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, og det republikanske kongresmedlem Lindsey Graham. Begge bryder flere gange under interviewet ud i latter.

