En ukendt person forgiftede lige før påskeugen ni børn fra et kristent minoritetssamfund i Hafizabad, Punjab, Pakistan med slik “kun til kristne børn”. Dødsfaldene er blevet registreret som mord af politiet.
Kort efter at have spist slikket viste børnene tegn på alvorlig sygdom. Alarmerede beboere forsøgte at gribe ind, men den mistænkte flygtede fra stedet, før han blev pågrebet.
Døde i ambulancen
En ambulance blev tilkaldt, men tre døde, før de nåede frem til hospitalet. Seks andre er alvorligt kvæstede og modtager intensiv behandling.
De afdøde børn var mellem syv og ti år gamle og kom fra fattige, kristne familier. Ifølge Pakistan Christian Post er de blevet identificeret som Danish, Samson og David.
Ukendt, “venlig” mand
Ifølge et af de overlevende børn, Shahbaz Masih, kom en ukendt mand kørende på en trehjulet cykel med slik “kun til kristne børn”. Dødsfaldene er blevet registreret som mord af politiet.
Ingen er blevet arresteret, hvilket har skabt bekymring blandt kristne både lokalt og nationalt om, hvor den ukendte morder vil dukke op næste gang.