EU har forbudt tre journalister – to tyskere, Alina Lipp og Thomas Röper, og en tyrkisk statsborger, der bor i Tyskland, Hüseyin Doğru – at rejse til EU og indefrosset deres bankkonti. EU beskylder dem for at “sprede pro-russisk propaganda”, “underminere eller true Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed” og “destabilisere” EU-lande gennem deres rapportering. Det er, hvad Thomas Fazi skriver på Public.
EU behandler sit territorium som et område, det kontrollerer fra Bruxelles. Der er ingen demokratisk kontrol med beslutningen, og den har heller ikke noget formelt retsgrundlag.
De rettigheder, som EU giver sine borgere internt – fri bevægelighed til at rejse og søge arbejde og menneskerettigheder – har en negativ side: EU-centret kan også fjerne rettigheder og næsten gøre borgerne til ikke-personer: De tre journalister må ikke rejse ind i EU, så hvordan skal de komme “hjem” til Tyskland?
Den anden banebrydende ting er, at EU centralt beordrer alle medlemslande til at håndhæve det, der reelt er et forbud. De tre kan ikke bosætte sig i et andet medlemsland.
De tre er ramt af en bureaukratisk beslutning. EU styres af bureaukrater, som er vant til at udstede forordninger og gennemføre beslutninger. I dette tilfælde en beslutning med vidtrækkende konsekvenser.
<“Det mest alvorlige aspekt er, at beslutningen ikke har noget retsgrundlag. Den bryder med det princip, som er selve kendetegnet for et civiliseret samfund: nulla poena sine lege – ingen straf uden lov.
Hvordan kan EU præsentere sig selv som demokratisk, hvis det fremstår som en autoritær, topstyret og centraliseret union? Der er ingen mekanisme i EU til at korrigere sådanne beslutninger, omstøde dem og appellere dem til en domstol.
Europæerne har allerede set, at valget i Rumænien sidste år blev aflyst på baggrund af loven om digitale tjenester, som har en formulering om, at partierne skal fremme demokratiet. Men hvem skal definere, hvilke kandidater der kommer igennem nåleøjet?
Den tidligere kommissær Thierry Breton sagde ligeud, at der kunne blive brug for den samme mekanisme, hvis AfD vandt det tyske valg.
I første runde af det polske præsidentvalg fik to partier, der er klassificeret som højreekstreme, 20 procent. Kan de annulleres? Hvis ikke, vil Lov- og Retfærdighedspartiet med garanti vinde. Kan Bruxelles og Donald Tusk tillade det?
For meget står på spil.
For meget er på spil. EU har manøvreret sig selv ind i en position, hvor det bliver nødt til at levere: Sejr i Ukraine. Ukraine er den syretest, som EU udsætter sig selv for.
Det er derfor, de går efter journalister.
Thomas Röper
Faktisk bliver de udelukkende straffet for at lave kritisk rapportering om Rusland-Ukraine og Israel-Gaza.
Vi ved ikke, hvilken slags journalistik de tre har beskæftiget sig med. Thomas Fazi nævner, at de har dækket folkedrabet i Gaza.
Under alle omstændigheder er det historisk, at EU kriminaliserer journalistik, som de ikke kan lide.
Krigen har for længst forvandlet EU og den europæiske elite. De er drevet af selvretfærdiggørelse. Alt, hvad der tjener Rusland, kan forbydes.
Det er en glidebane. Det er derfor, forbuddet mod de tre journalister er så bemærkelsesværdigt. Tidligere er russiske journalister og medier blevet forbudt. Nu er det jeres egne journalister, der bliver nægtet indrejse og får indefrosset deres aktiver.
De etiske og juridiske konsekvenser er svimlende: To EU-borgere fratages effektivt deres grundlæggende borgerrettigheder – forvises fra stort set hele det europæiske kontinent og udsættes for økonomisk kvælning – gennem en simpel bureaukratisk beslutning uden retssag eller domstolsafgørelse. Dette er en straf uden retfærdig rettergang, pålagt af en uansvarlig, ukontrolleret elite, i strid med de mest grundlæggende retsstatsprincipper.
Det, der gør beslutningen endnu mere skræmmende, er, at den er juridisk bindende for alle medlemslande. Det betyder, at alle, der giver penge eller ressourcer til de anklagede journalister, også overtræder sanktionerne og derfor selv kan blive straffet.
Med et fingerknips har EU’s embedsmænd fejet århundreders juridisk udvikling af banen. Kerneprincipper som magtdeling (hvor straf bør være forbeholdt uafhængige domstole), proportionalitet og det grundlæggende princip om nulla poena sine lege – ingen straf uden lov – er effektivt blevet kasseret.
I praksis er EU-lovgivningen blevet fejet til side til fordel for en “one-size-fits-all”-tilgang.
I praksis har EU-eliten fundet en måde at omgå alle juridiske og forfatningsmæssige garantier mod undertrykkelse af uenighed ved at bruge en mekanisme, der oprindeligt var beregnet til at ramme udenlandske enheder, ikke deres egne borgere.
International ret er blevet ophøjet til en international norm, og EU ser sig selv som civilisationens højdepunkt. Hvordan rimer det med aflysning af valg, digital censur og forbud mod journalister?
Dommens geografiske rækkevidde er også helt uden fortilfælde: Mens der tidligere har været isolerede tilfælde, hvor individuelle stater har nægtet deres egne statsborgere adgang af politiske årsager, normalt ved at tilbagekalde deres statsborgerskab, en praksis, der er bredt fordømt i international ret, er der ingen historisk fortilfælde for et overnationalt organ, der pålægger en borger i et medlemsland et indrejseforbud i næsten tredive lande samtidigt.
Dette afslører den farlige bagside af EU’s overnationale juridiske rammer: Rettigheder, der gælder lige meget i alle medlemslande, kan lige så let annulleres i hele blokken gennem ren og skær bureaukratisk fiat.</p
Alle europæere, der tror på demokrati og retsstatsprincippet – uanset om de er på venstrefløjen, højrefløjen eller i midten – må stå imod dette uhyrlighed, uanset hvad de mener om Röper, Lipp eller Doğru. Hvis vi ikke siger fra nu, kan enhver af os blive den næste.
Læs min artikel om denne forbløffende historie her: https://public.news/p/eu-travel-ban-on-three-journalists
EU har forbudt tre journalister – to tyskere, Alina Lipp og Thomas Röper, og en tyrkisk statsborger, der bor i Tyskland, Hüseyin Doğru – at komme ind i EU og indefrosset deres bankkonti. EU beskylder dem for at “sprede pro-russisk propaganda”, “underminere eller … pic.twitter.com/YJPFG2z3v8
– Thomas Fazi (@battleforeurope) 28. maj 2025