Reading

Tidligere chef indenfor bistand mener, at personlige bånd overtrumfer professionelle

·March 3, 2026·4 min read·0

Tidligere chef indenfor bistand mener, at personlige bånd overtrumfer professionelle

– Personlige bånd og relationer, kan have påvirket beslutningen om at støtte Det Internationale Fredsinstitut (IPI). Dette ifølge tidligere direktør i Norad Jon Lomøy (72).

Lomøy er den anden tidligere direktør i Norad, der har kritiseret de norske pengeoverførsler til Det Internationale Fredsinstitut (IPI), som mellem 1997 og 2018, har håvet 130 millioner kroner ind fra udviklingsbistands budgettet.

Tænketanken i New York, blev i 13 af disse år ledet af Terje Rød-Larsen, der opretholdt meget tæt kontakt med seksualforbryderen Jeffrey Epstein.

Også SV-politikeren, og for nylig afskedigede direktør for Norad, Bård Vegar Solhjell, siger, at IPI muligvis har modtaget et uforholdsmæssigt stort beløb, fordi lederen var norsk. Han fortæller Panorama Nyheter, at politikere ikke bør “lege sagsbehandlere” og styre i detaljer, hvilke organisationer der bedst opfylder målene. Det gør sagsbehandlere bedre.

– Den administrative ekspertise er meget stærkere i Norad end i Udenrigsministeriet, siger han.

Tidligere FN-ambassadør, Morten Wetland, udtalte for nylig, at IPI-bistanden havde “nul effekt i fattige lande“.

Lomøy var afdelingsdirektør i Norad i en årrække og direktør fra 2015 til 2019. Han siger, at det ikke er muligt at retfærdiggøre akademisk, hvorfor Rød-Larsens tænketank modtog så meget norsk bistand. Han mener, at forklaringen i stedet ligger i politisk motivation og personlige relationer.

– Strukturelt problem

– Når noget opfattes som politisk vigtigt, er pladsen til kritiske faglige vurderinger ofte for lille. Derudover spiller personlige bånd og relationer en rolle. Dette kan have påvirket beslutningen om at støtte IPI, mener Lomøy.

– Politiske bånd var vigtigere end kritiske vurderinger, hævder han om IPI-støtten. Han mener, at “et Udenrigsministerium, der er et sekretariat for politisk ledelse, måske ikke har været det bedste værktøj til at håndtere store midler.”

IPI-sagen er ikke et isoleret tilfælde, ifølge Lomøy, der mener, at den illustrerer et strukturelt problem.

– Modellen øgede risikoen for allokeringer til politisk interessante tiltag, uden at de blev underlagt en reel, uafhængig faglig vurdering.

Et klart system til årlig rapportering, regnskab og revisionsrapporter var på plads, men ifølge Lomøy var det ikke nok til at forhindre, at politiske hensyn blev overordnet.

Konsulentvirksomheden International Law and Policy Institute (ILPI) fremhæves. Ifølge Lomøy modtog den store bistands kontrakter fra Udenrigsministeriet, uden udbud. Ifølge aivsen VG, hævede tre ejere med tilknytning til Udenrigsministeriet, 7,6 millioner kroner i udbytte ud over lønninger i millionklassen.

Han fremhæver også tidligere minister for udviklingssamarbejde, Dag-Inge Ulsteins (KrF) fokus på moderne slaveri, som et eksempel på, hvad han mener var en politisk og ikke fagligt begrundet prioritering.

– Der blev lovet en hel del penge til et initiativ, der operationelt set ikke eksisterede, siger Lomøy og tilføjer, at årsagen er, at politikere ofte har givet tilsagn, før de har overvejet tiltagene.

Bård Vegar Solhjell er enig i vurderingen.

– Ulstein ønskede et norsk fokus på moderne slaveri. Det havde ikke professionel støtte, og det skyldtes primært, at det ikke var noget, Norge havde ekspertise i tidligere.

Udenrigsministeriet afviser kritik

Mariken Bruusgaard Harbitz, pressetalsperson for Udenrigsministeriet, afviser kritikken og siger, at IPI modtog penge til at fremme FN’s arbejde for internationalt samarbejde og styrke FN’s evne til at forebygge og løse konflikter.

Hun understreger, at “samarbejdet med IPI var baseret på konkrete og professionelle vurderinger.”

– Generelt bør tildeling af midler ske inden for etablerede regler, der er specifikt designet til at sikre professionelle vurderinger, verificerbarhed og forsvarlig forvaltning. Systemerne til rapportering, regnskab og revision er centrale elementer i dette arbejde, siger hun.

Harbitz afviser også, at støtten skyldtes, at IPI havde en norsk leder – en holdning, hun gentager som svar på Solhjells synspunkter.

Udenrigsministeriet foretager nu en intern gennemgang og en ekstern undersøgelse i lyset af Epstein-afsløringerne.

– Af hensyn til disse processer er der en grænse for, hvad vi kan kommentere detaljeret på nu, siger Harbitz.

I 2021 kritiserede den norske revisionsmyndighed Udenrigsministeriet for manglende kontrol over IPI-midler, herunder manglende upartiskheds vurderinger og utilstrækkelig opfølgning.

Ønsker større afstand mellem politik og forvaltning

Lomøy opfordrer til en klarere sondring mellem politisk styring og forvaltning af penge og mener, at der skal overføres tilstrækkelige ressourcer til Norad.

– Store budgetter med løse mål og direkte politisk kontrol er risikabel sport, siger Lomøy.

I 2024, som Document skrev, fik Norad overført store dele af Udenrigsministeriets bistandsportefølje.

Solhjell mener, at det var “meget vigtigt”, men “sent”, at overføre ansvaret fra Udenrigsministeriet, og at endnu mere ledelse bør overføres.

Udenrigsministeriet oplyser dog, at der ikke er planer om at ændre fordelingen yderligere nu.

Udskudte upartiskheds vurderinger

Anne-Marie Helland, direktør for international udvikling hos PwC, mener, at IPI-sagen viser, at “der har været mangel på ledelse og kontrol” i Udenrigsministeriet.

Hun mener, at IPI-sagen ikke dokumenterede de vurderinger, der blev foretaget, da der blev besluttet at tildele midler, hvad målene var, og hvad pengene skulle opnå.

– Forvaltningsloven kræver, at ministerier og direktorater sikrer, at upartiskhed vurderes, men sådanne vurderinger blev først foretaget flere år efter den oprindelige finansiering. Det er muligt, at der var gode faglige argumenter for at yde bevillingerne, og at målene faktisk blev nået. Men hvis vurderingerne ikke er dokumenteret, har man intet at vise til, siger Helland.