Teknologimilliardærer ser ud til at forberede sig på et samfundskollaps. Bør vi alle være bekymrede? Det spørger BBC om.
Facebooks grundlægger og Meta CEO Mark Zuckerberg siges at have påbegyndt arbejdet på Koolau Ranch, hans 1.400 hektar store ejendom på den hawaiianske ø Kauai, så langt tilbage som i 2014.
Det omfatter angiveligt et beskyttelsesrum med egen energi- og fødevareforsyning, selv om tømrerne og elektrikerne, der arbejdede på stedet, ikke måtte tale om det på grund af tavshedspligt, ifølge en rapport fra magasinet Wired. En mur blokerede for udsynet til projektet fra en nærliggende vej.
Da Zuckerberg sidste år blev spurgt, om han var i færd med at skabe en dommedagsbunker, svarede han blankt nej. Han forklarede, at det 5.000 kvadratmeter store underjordiske rum er »ligesom et lille beskyttelsesrum, det er ligesom en kælder«.
Det har ikke stoppet spekulationerne – heller ikke om hans beslutning om at købe 11 ejendomme i Crescent Park-området i Palo Alto, Californien, og tilsyneladende tilføje et 7.000 kvadratmeter stort underjordisk rum nedenunder.
Zuckerberg siges at have brugt 110 millioner dollars på ejendomme i et Palo Alto-kvarter.
Selv om hans byggetilladelser ifølge New York Times henviser til kældre, kalder nogle af hans naboer det for en bunker. Eller en milliardærs flagermushule.
Og så er der spekulationerne omkring andre teknologiledere, hvoraf nogle ser ud til at have haft travlt med at opkøbe grunde med underjordiske rum, der er modne til at blive ombygget til luksusbunkere.
Reid Hoffman, medstifter af LinkedIn, har talt om »apokalypseforsikring«. Det er noget, som omkring halvdelen af de superrige har, har han tidligere hævdet, og New Zealand er en populær destination for boliger.
Så kan de virkelig forberede sig på krig eller andre katastrofer, som vi andre endnu ikke har hørt om?
Sam Altman spekulerede engang i at tage med Peter Thiel til en afsidesliggende ejendom i New Zealand i tilfælde af en global katastrofe.
I de senere år har udviklingen af kunstig intelligens (AI) kun gjort listen over potentielle eksistentielle problemer endnu længere. Mange er dybt bekymrede over, hvor hurtigt udviklingen går.
Ilya Sutskever, chefforsker og medstifter af Open AI, siges at være en af dem.
I midten af 2023 havde det San Francisco-baserede firma lanceret ChatGPT – den samtalerobot, der nu bruges af hundreder af millioner af mennesker over hele verden – og arbejdede hurtigt på opdateringer.
Men den sommer blev Sutskever mere og mere overbevist om, at computerforskere var på nippet til at udvikle kunstig generel intelligens (AGI) – det punkt, hvor maskiner matcher menneskelig intelligens – ifølge en bog skrevet af journalisten Karen Hao.
På et møde foreslog Sutskever angiveligt sine kolleger, at de skulle grave et underjordisk beskyttelsesrum til virksomhedens topforskere, før de slap en så kraftfuld teknologi løs på verden, skriver Hao.
»Vi vil helt sikkert bygge en bunker, før vi lancerer AGI,« sagde han angiveligt, selvom det er uklart, hvem han mente med »vi«.
Det kaster lys over et besynderligt faktum: Mange førende dataforskere og teknologiledere, hvoraf nogle arbejder hårdt på at udvikle en meget intelligent form for AI, synes også at være dybt bange for, hvad den en dag kan gøre.
Teknologiledere har hævdet, at AGI er nært forestående. OpenAI’s CEO Sam Altman sagde i december 2024, at den vil komme »hurtigere, end de fleste mennesker i verden tror«.
Sir Demis Hassabis, medstifter af DeepMind, har forudsagt, at det vil ske inden for de næste fem til ti år, mens Anthropic-stifteren Dario Amodei sidste år skrev, at hans foretrukne udtryk – »kraftfuld AI« – kunne være her så tidligt som i 2026.
Andre er skeptiske. »De bliver ved med at flytte målstolperne«, siger Dame Wendy Hall, professor i datalogi ved Southampton University. »Det videnskabelige samfund siger, at AI-teknologien er fantastisk,« tilføjer hun, »men den er ikke i nærheden af menneskelig intelligens.«
Men en af grundene til, at ideen begejstrer nogle i Silicon Valley, er, at den menes at være en forløber for noget endnu mere avanceret: ASI, eller kunstig superintelligens – teknologi, der overgår den menneskelige intelligens.
Tilhængere hævder, at vi vil finde nye kure mod dødelige sygdomme og en lang række andre problemer med denne teknologi. Men kan den blive kapret af terrorister og brugt som våben, eller hvad nu hvis den beslutter, at menneskeheden er årsagen til verdens problemer og udrydder os?
»Hvis den er klogere end dig, er vi nødt til at holde den i skak,« advarede Tim Berners Lee, skaberen af World Wide Web, da han talte med BBC tidligere på måneden. »Vi skal være i stand til at slukke for den.«
Neil Lawrence er professor i maskinlæring ved Cambridge University. Han mener, at selve debatten er nonsens. »Forestillingen om kunstig generel intelligens er lige så absurd som forestillingen om et kunstigt generelt køretøj«, siger han.
“Hvilket køretøj, der er det rigtige, afhænger af konteksten. Jeg brugte en Airbus A350 til at flyve til Kenya, jeg bruger en bil til at komme til universitetet hver dag, jeg går til kantinen… Der er ikke noget køretøj, der nogensinde kan gøre alt dette.”