Elbilerne står til markante afgiftsstigninger fra næste år. I dag er der lavere afgifter ved køb af en elbil, men fra næste år stiger registreringsafgifterne, i takt med at støtten til de grønne biler udfases, skriver Børsen.
”Udsigten til, at der fra nytår skal smides en del flere penge, hvis man vil have fingrene i en elbil, truer dog med at bremse salget af elbiler – og det bekymrer politikerne. Og det er derfor skatteministerens udtalte ambition at stoppe de planlagte afgiftsstigninger på elbiler.
Både SVM-regeringen og De Radikale vil stoppe de planlagte afgiftsstigninger på elbiler for fortsat at gøre det attraktivt for danskerne at købe en elbil. ‘Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsætter med at styrke incitamenterne til at køre grønt – også i fremtiden‘, siger politisk ordfører Mohammad Rona (M)”.