Kvindelige politibetjente i sportstøj løber i områder, hvor kvinder ofte bliver chikaneret. Kritikere mener, at politiet er involveret i »præ-forbrydelser.«
Pre-crimes er begrebet om at jage forbrydelser, før de bliver begået. Udtrykket er taget fra sci-fi-romanen The Minority Report fra 1956, skrevet af Philip K. Dick.
Tom Cruise spillede hovedrollen i filmen The Minority Report, der udkom i 2002. Både bogen og filmen handler om politifolk, der anholder forbrydere, før de begår forbrydelsen.
»Catcalling« er en form for sexchikane, hvor man fløjter eller råber seksuelt ladede kommentarer eller udtryk efter folk – som regel kvinder – på gaden eller på et offentligt sted.
Det er selvfølgelig uhøfligt og ekstremt uopdragent. Men det er ikke en kriminel handling. Alligevel har Surrey Police oprettet en dedikeret styrke af kvindelige betjente, som jogger i de mest udsatte områder, skriver The Times. Sagen blev først nævnt i LBC.
Det øjeblik Brass Eye blev til virkelighed pic.twitter.com/aDf6u2y6fA
– Fraser Hudghton (@fraserihudghton) 12. august 2025
Inspektør John Vale fra Surrey Police sagde, at kvindelige betjente og personale uden for tjeneste var blevet udsat for en sådan adfærd, og at selv om det måske ikke er en kriminel handling, kunne det eskalere til mere alvorlige seksuelle overgreb.
En månedlang forsøk har ført til 18 anholdelser for forskellige lovovertrædelser, såsom chikane, seksuelle overgreb og tyveri. Fordelingen af lovovertrædelserne er ikke specificeret.
The Free Speech Union er kritisk og kalder operationen et »bizart socialpsykologisk eksperiment« og opfordrer politiet til at »stoppe med at jage forbrydelser, der ikke er blevet begået« og fokusere på at håndhæve loven.
Men Vale sagde til LBC, at problemet var »alt for almindeligt,« og at målet var at afskrække lovovertrædere.
»En af vores betjente blev dyttede af inden for ti minutter – så satte en anden bil farten ned, dyttede og lavede tegnet bare 30 sekunder senere – så ofte sker det.«
Igen en gang: Usmagelig adfærd, men ikke strafbar.
»Vi er nødt til at spørge os selv: ’Vil denne person eskalere? Er det en seksualforbryder?’ Vi ønsker at håndtere denne risiko på et tidligt tidspunkt.«
Politibetjent Abby Hayward, som arbejdede undercover, sagde, at hendes oplevelse afspejlede en daglig virkelighed for kvinder.
»Denne adfærd er enten et forstadie til noget mere alvorligt, eller også er det uvidenhed, og det kan løses. Det er her, vi kommer ind i billedet: for at stoppe potentielle gengangere eller hjælpe folk med at forstå, at det, de gør, ikke er OK.«
Metropolitan Police i London har også været involveret i lignende aktiviteter.
Britisk politi prioriterer seksuelle overgreb, som ikke har fundet sted, og hvor der ikke er noget som helst bevis for, at de rent faktisk vil finde sted. I Minority Report havde de i det mindste psykologiske beviser, men selv det slog fejl i sidste ende.
Samtidig ignorerede politiet fuldstændig den industrielle voldtægt af titusinder af sårbare unge piger i den såkaldte grooming-skandale, som stadig er i gang.
Der er heller ikke mangel på kriminelle, som allerede har begået grove seksuelle overgreb og voldtægter, og som stadig går fri.
At forebygge kriminalitet er ikke forkert, men denne metode vil nok af mange blive opfattet som noget søgt.
Nogle vil sikkert også stille spørgsmålet: Bør politiet ikke først og fremmest være i stand til at håndtere kriminalitet, der allerede er begået?